Cell 3 mod

August 2025

Det er nu konstateret, at optikkens varierende evne til at producere pæne stjerner kan henføres til spejlcellen.

I agurketiden skulle den kommende sæson forberedes. Opmuntret af de seneste optagelser havde vi fået blod på tanden, og ville prøve at finde ud af, om spejlcellens stabilitet kunne forbedres yderligere. Fokus var på vippearmene. Det var så tid til at lave en kontrol af kulfibervippearmenes stabilitet, så de blev demonteret.



Vippearmene blev belastningstestet ved at opspænde dem i skruestikken og påføre et tryk på et par kg. Da vi ikke ville udsætte kuglelejerne for tryk, blev armen skubbet lidt længere frem.



Den første klarede belastningen fint. Den gav sig under 1/100 mm. De andre var svære at måle på, fordi de efter belastning ikke vendte tilbage på 0. De flyttede sig over 2/100 mm, og det viste sig endvidere, at de kunne bevæge sig mere op under et beskedent tryk nedefra.

Det noget tvivlsomme testresultat øgede ikke ligefrem tilliden til vippearmenes egnethed til opgaven. Hvad der havde fået konstruktionen til at give sig kunne vi kun gætte på. En forklaring kan være, at gevindstykkerne er monteret med møtrikker på begge sider, og at materialet et par steder har givet sig under dette tryk. Dvs. at kevlar-honeycombstrykturen inde i armen ikke har kunnet klare trykket. Her er lidt om fremstillingsprocessen af pladen til vippearmene:
Astro-Forum

Nye vippearme
Det er besluttet at fremstille nye vippearme, denne gang i 10 mm tyk aluplade. Armene skal ophænges i en bronzebøsning der passer til den 6 mm tykke aksel. Der skal også være et afstandsstykke, da vippearmen skal sidde 4,5 mm fra de kantstillede støtteplader.




Der er lavet en belastningstest af aluarmen, og er ikke noget udslag at se på måleuret under en belastning på 2 kg. Den maksimale belastning i hvert punkt er 1,13 kg. når tubus står lodret.





Kontrol af spejlcelle
En kontrol vi foretog i midten af august viste, at stoppene på spejloversiden var godt en millimeter over affasningen på spejlkanten.
Så blev cellen vippet op i ca. 45 grader for at overføre noget af belastningen til sidestyrene. Vi gik så i gang med at tjekke spejlunderstøtningen, og det blev kontrolleret, om alle tre støttepunkter på de seks pads rørte spejlet. Vi rykkede forsigtigt i vippearmene, og med en af pads i nederste position kunne der registreres en meget lille frigang, da der kom en svag kliklyd, når man trak nedad i enden på vippearmen. Et af de tre støttepunkter på den pad var ikke helt i kontakt med spejlundersiden. Det var så første gang, at vi konstaterede det, og den fejl vil udvirke en asymmetrisk understøtning af spejlet, og konsekvensen vil være en påvirkning af spejlets figur.
Vi prøvede så at rotere spejlet ca. 30 grader mod uret. Problemet var der stadig. Så blev det roteret yderligere 30 grader, og nu var alle tre pads i kontakt. Der blev lavet en kontrol af de andre pads, og de var også i kontakt med spejlundersiden, uanset hvilken vej spejlet blev skråtstillet. Pads er udført meget præcist, da alle skruehovederne blev afdrejet på drejebænken til samme højde. Også hullerne til kulfiberstangen blev boret meget præcist i midten og parallelt med fladen af pads. Der er billeder fra tilblivelsen her: Astro-Forum

Konklusion
Da der er tale om seks uafhængige pads, kan forklaringen på den uens understøtning kun være den 2 mm tykke kulfiberstang som er monteret i et hul i hver pad er fikseret så stramt, at forhindrer disse i at komme i kontakt med spejlundersiden med alle tre støttepunkter fordi stangens stivhed forhindrer det.
Da frigangen kunne fjernes ved at rotere spejlet, må det være fordi spejlundersiden ikke er helt plan. Variationen over fladen er nok ikke mere end et par tiendedele af en millimeter, og under normale omstændigheder bør dette ikke være et problem.

Løsning af problem
For at opnå et ensartet modtryk fra alle seks hvilepunkter, skal pads parvis kunne vippe mere i forhold til hinanden. Der skal skabes mulighed for en større bevægelse vinkelret på kulfiberstangens længderetning. Dette er så gjort ved at bore huller i pads op. Der er brugt et 2 mm bor, og hullerne er boret aflange på den høje led, så pads kan vippe mere i forhold til hinanden. Spejl er nu i god kontakt med alle 18 støttepunkter.



Afkøling af spejl
Vi har længe talt om, at blæseren i bunden af spejlcellen måske ikke er i stand til at køle tilstrækkeligt under særlige forhold. Der skulle laves et forsøg med øget blæserkapacitet, og jeg fandt en blæser der er 92 mm på siden og 25,5 mm høj. Den blev monteret med dobbeltklæbende tape. Udskæringen i bunden af cellen er 72 mm i diameter.



Der findes flere teleskopmodeller med tre blæsere der er placeret i en cirkel i unden og forskudt 120 grader fra hinanden.
Om det er mere effektivt med tre mindre end én stor kan man spørge, for med tre blæsere må der vel være et område i centret, hvor vindhastigheden er lavere, da luften fra de tre blæsere støder sammen her?
Med en central blæser, vil luften presses ud mod periferien og fordele sig jævnt. Lufthastigheden vil selvfølgelig falde ud mod spejlkanten, men om det er bedre med tre blæsere er spørgsmålet.
Der er monteret et filter bagpå blæseren, så der er blokeret formeget små støvpartikler.



Hovedspejlet hviler på seks pads, og ideelt bør det være sådan, at luftstrømmen ledes ovenpå disse, så den størst mulige del af luftstrømmen passerer undersiden af spejlet.
Da de nuværende støtteskruer på pads ikke er mere en 2 mm høje, er pladsen for trang, og en stor del af luften vil glide under pads. Derfor bliver pads forsynet med højere støtteskruer samtidigt med, at pads sænkes så meget som muligt ned mod cellepladen. Der er skiftet fra M3 nylonskruer til M3 unbrakoskruer i stål monteret med en skive under. Frigangen bliver derefter 3,4 mm. Der er monteret teflontape på hovederne.



Vi havde anskaffet en rund, 5 mm tyk glasplade med samme diameter som spejlet. Med den er det muligt at konrollere, at alle 18 hvilepunkter er i kontakt med spejlundersiden.



Sidestyr Kulfibersidestyrene er erstattet af alu-sidestyrene, som oprindeligt sad på 12,5 tommer spejlet. Sidestyrene har hver fire støttelejer og støtter en større del af spejlkanten.







Ledeplade
For at opnå en mere effektiv afkøling af spejloversiden er der monteret en ledeplade, som kan lede luften fra blæseren ind over spejlet.
Det har været en stor forbedring i forhold til den 50 mm store blæser, som sad der før. Blæseren kan køre under driften uden at billedkvaliteten forringes.
Der er lavet udskæringer, hvor beslagene til kollimeringsskruerne, der er fastgjort til tubus, sidder.







Det hele er efterfølgende malet matsort.

 

Tilbage til første side