Flemming R. Ovesen / Torben Taustrup


Projekt 12,5" Newton

First Light

02-10-01

Nu manglede vi så bare at lime filt fast på indersiden af tubus og afsluttende montere sekundærspejl og hovedspejl.
Flemming havde fundet en spraydåse med kontaktlim i byggemarkedet, så påføringsarbejdet var overkommeligt.
Der skulle pålimes tre stykker sort filt mellem de tre blænderinge. Først blev filten klippet i de rette mål. Derefter blev limen sprøjtet på (sekundærspejlet var taget ud) og så blev filten sat fast - det var meget nemt.
Forinden havde jeg med en meget matsort spraymaling malet blænderingene og områderne nær disse, og tubus så pludselig meget mørkere ud.
Et par dage forinden havde jeg fået færdiggjort spejlcellen - der skulle lige noget siliconegummi på de tre øvre pads, og endelig skulle cellen males matsort.
Sekundærspejlet blev også monteret med den obligatoriske dobbeltklæbende tæppetape - dog ikke uden en vis bekymring, men det holdt, og spejlet sad overordentlig godt fast - og det gør det stadig.
Samlingen og monteringen af tubus foregik uden dramatik - selv den 12 kg. tunge bund med hovedspejlet blev lempet på plads uden besvær.
Så et kik ind i fokuseringsudtrækket - var justeringen af spejlene i orden? Ikke helt, der skulle lige skrues lidt. Ophænget til hovedspejlet var nemt at justere på, og i løbet af et par minutter sad det hele som det skulle, og møtrikkerne blev strammet.

Strøm på og op med låget til kuplen. Der var masser af skyer, og Månens placering på himlen kunne med besvær erkendes. Heldigvis kom der af og til huller i skydækket. Jeg satte mig ved guidekikkertens okular og sigtede, og Flemming stod klar ved fokuseringsudtrækket på spejleren.

Til sidst kom Månen ind i feltet, og Flemming fik justeret den forskydelige plade så billedet stod skarpt. Denne begivenhed udløste en del glædesudbrud - "Det ser sgu godt ud" sagde Flemming. "Lad mig se" - Joh, det SÅ fint ud, selvom Månen blændede slemt når skyerne var væk. Men når de dæmpede lyset kunne man tydeligt se, at billedet var skarpt - trods lufturoen.

Mere blev det ikke til den aften, for der kom flere skyer og periodisk også lidt finregn, så vi lukkede ned.
 

03-10-01
Den næste aften var vejret bedre, og jeg tyvstartede ved 19:30 tiden. Det var så første gang at man kunne se stjerner i kikkerten. Også stjernerne stod skarpe, så der var tilsyneladende ingen grund til bekymring omkring den optiske kvalitet.
Kl. 21:30 kom Flemming, og vi fortsatte kikkeriet. Altair blev fundet og programmet indstillet.  Guide blev startet op, og vi valgte så M-27 som teleskopet fandt uden besvær. Selvom Månen stod og grinede ovre i øst kunne man fint se M-27 - også stjernen i tågens yderkant - det så stadig skarpt ud, men R.A. hastigheden var ikke korrekt - den var for høj, så vi brugte noget tid på at rode rundt i programmet, for tilsyneladende reagerede drevet ikke på de nye værdier som vi puttede i programmet??
Vi undrede os noget over, at der stod værdier i "drift" - et problem som vi tidligere havde haft. Værdierne blev igen sat til "0", men så kom der skyer......... surt show

Vi har endnu ikke set om drevet kører med den korrekte hastighed - vi må vente på klart vejr.

04-10-01
CCD kameraet blev sat på denne dag, og skæbnen ville, at det var forholdsvis klart så man kunne prøve at tage billeder med det. Et kik ind i tubus forsikrede mig om, at afblændingen var i orden.

Kameraet er monteret på fokuseringsudtrækket på en Nikon kobling og det samme gør sig gældende for søgeokularet - og heldigvis er de parfokale, så der skulle ikke fokuseres ret meget før billedet på skærmen stod skarpt.
Jeg kunne under fokuseringsproceduren konstatere, at drevet ikke kørte jævnt. Grundhastigheden var i orden, men der var en periodisk fejl der flyttede billedet omkring et bueminut. Jeg var godt klar over, hvad det var, for trækhjulet på R.A. motoren var skævt fordi dets godstykkelse var lige på kanten af, hvad der kunne uddrejes til motorens 9,5 mm tykke aksel.
Dette tandhjul skal ved lejlighed skiftes, da driften også gør det lidt vanskeligere at guide præcist.

Nå men der blev så taget en lille serie billeder af et tilfældigt område på himlen - nærmere betegnet en flok 5 sekunders eksponeringer. Resultatet ses her - feltet er 13,9 x 10,3 bueminutter, nord er op.

07-10-01
En serie guidede optagelser er det også blevet til. Der var godtnok en del dis, men det skulle jo prøves. M-27 blev udset som offer. Fejlen i drevet kunne godt ses, men jeg fik sorteret tre optagelser fra som så rimelige ud. Der er eksponeret i 90 sekunder ved den laveste opløsning, 252 x 242, så skarpheden er ikke imponerende - men det ligner da godt nok.

Førhen lavede vi flats ved at fotografere en lys flade på kuplens inderside, men dette er nu ikke længere muligt, da tubusåbningen er for tæt på, så jeg lavede i stedet en serie flat optagelser af himlen inden det blev helt mørkt, og de har vist sig at være fine til formålet.
 
 
 

Tilbage til første side