Flemming R. Ovesen / Torben Taustrup
Projekt 12,5" Newton
Nyt snekkehjul
10-04
Vi har gennem længere tid talt om at få et bedre R.A. snekkehjul på, fordi det nuværende
har nogle periodiske fejl som afstedkommer problemer med at guide -
guidestjernen kan finde på at flytte sig forholdsvis hurtigt, og man kan ikke
nå at modkorrigere. Hvorvidt hele dette problem kan henføres til snekke og hjul
er endnu uafklaret, da det også kan være et problem der stammer fra stepmotor
og/eller dennes styring, men vi får helt sikkert en mere præcis gang med det
nye snekkehjul.
Vi har i længere tid ledt efter materialer til hjulet, men med en ønsket
diameter på omkring 300 mm har udvalget været forholdsvis begrænset. I Odder
fandt vi hos produkthandleren et støbejernstandhjul med en diameter på omkring
250 mm - det købte vi sammen med et mindre tandhjul i stål - det var så
meningen, at sidstnævnte skulle bruges som nav.
Vi gik dog bort fra denne løsning, og måtte til sidst købe et par stålskiver
hos Randers Tandhjulsfabrik - vi fik oplyst, at de var af den rigtige legering
til brug for tandhjul. Skiverne der var temmelig tunge, havde en diameter på
310 mm og en tykkelse på hhv. 45 og 55 mm, - vi købte to fordi vi havde
planer om at skifte deklinationssnekkehjulet, da vi ikke var tilfredse med
finbevægelserne på den akse.
11-04
Det viste sig hurtigt, at det var vanskeligt at få adgang til en drejebænk der
kunne gabe over skiver med den diameter. Dog havde Claus fra klubben adgang til
en stor drejebænk, men han kunne ikke lægge beslag på den i længere tid, men
han var så venlig at dreje skiverne rene på den ene side og bore et hul i
midten.
Brian fra klubben havde en stor drejebænk, så han tilbød os at lægge værksted
til, men bakkerne på denne drejebænk kunne ikke nå. Hjem igen med uforrettet
sag.
Vi besluttede os så for at bruge støbejernstandhjulet som nav, og jeg borede
derfor 6 huller i skiven og skar 10 mm
gevind. Herefter blev navet monteret efter
at tænderne var blevet drejet af.
De almindelige bakker i centrerpatronen på drejebænken kunne ikke gabe over
støbejernsnavet, så Brian drejede i stedet et
sæt bløde bakker.
Skiven skulle drejes af, så der fremkom et
nav med en diameter på godt 100 mm og en højde på 18 mm. Resten af skiven
skulle være ca. 26 mm tyk, og endelig skulle midterhullet drejes op til omkring
36 mm.
Det var ikke uden problemer, for flere gange faldt emnet af bakkerne, men
heldigvis uden skader.
Det viste sig, at der skulle bruges tre aftener på drejeopgaven inden skiven
var nede på de specificerede mål - her er Flemming
med den afdrejede skive og en kasse spåner.
12-04
Nu skal skiven så drejes ren og der skal laves rynker i den. Vi har fået
kontakt til en person der kan klare denne opgave, så nu venter vi spændt. Vi
har aftalt, at skiven skal have 400 tænder og det svarer til 3/4 modul. Snekken
skal laves af rustfrit stål - og den vil være 24 mm i diameter og have en
akseltykkelse på 12 mm, så det bliver solidt.
01-05
Skiven har nu været en tur omkring tandhjulsfabrikken, og der er lavet tænder på den – 400 stk. Tænderne er ikke særlig
dybe, men det er fordi tandhjulsfabrikken ikke havde et fræsestål med en
diameter på 24 mm som snekken er.
03-05
Den gamle snekkeholder er ikke så solid som man kunne ønske sig, da den aksialt
gennemløber to aluminiumsvinkler med en godstykkelse på kun 8 mm. Dette er der
rådet bod for ved det nye design, da der hertil er fræset to lejeblokke med et tværsnit på 30 x 30 mm og i dem
skal bronzelejerne så monteres.
10/05
Der er nu boret huller i lejeblokkene - den opgave klarede Claus fra klubben på sin drejebænk. Bronzelejerne er monteret og blokkene er skruet fast på en 10 mm tyk plade. Der sidder fire stk. 3x15 mm skruer i hver - de er undersænkede, så undersiden af pladen er helt plan.
Snekken med holder skal fastgøres på vinkelpladen ( vist på foregående foto ), således at den kan justeres på alle tre akser for at sikre korrekt anlæg mod snekkehjulet.
Den del af snekkeakslen der skal sidde i lejer er 12 mm tyk, og ellers er den 15 mm.
Der er også boret huller og lavet 6 mm gevind i snekkehjulets nav. Da bor og gevindtap var for korte, blev de forlænget med et stykke 8 mm akselstål. De blev simpelthen limet fast med Araldit i udborede huller i akslerne. Det var i øvrigt nødvendigt at bore et lille hul i siden af akslerne, så den sammenpressede luft kunne undslippe fra bunden af hullerne.
10/05
Ved en prøve med en 40 mm aksel havde det vist sig, at hullet i snekkehjulet var for lille - målinger med en digital skydelære viste, at det var 2-3 hundrededele under mål, så hullet skulle udvides.
Jeg fremstillede et værktøj til at gøre hullet større med. Værktøjet består af en 9 mm aksel der er limet fast i en træklods. Det hele blev spændt op i en drejebænk og træklodsen drejet ned til en cylinder med en diameter på ca. 38 mm. Herefter blev der viklet sandpapir omkring klodsen - det blev holdt på plads med dobbeltklæbende tape. Værktøjet blev så sat i boremaskinen og hullet blev så slebet et par hundrededele større.
I går, d. 27/10 blev teleskopet så skilt ad, og vi fik løftet gaflen op af lejerne. Snekkehjulet kunne sættes på akslen - det gik stramt, men det kunne skubbes helt på plads.
Base unit skulle tilvirkes en smule med en vinkelsliber, fordi det nye snekkehjul sad lavere og kunne gå imod den faste del af base unit. Uheldigvis var det noget vi først kom i tanker om, efter at gaflen var forsøgt monteret første gang - så af igen.
Snekken og gearet er nu monteret. Det mangler stadig at blive justeret og smurt inden vi kan køre med motoren.
07/07
Det har vist sig, at der er behov for at kunne fjerne aksialt slør i R.A. akslen. Derfor er der lavet en mekanik der muliggør en justering. Da akslen er forsynet med pinolhuller er der lagt en kugle i fordybningen, og et 10 mm messinggevindstykke kan justeres ind og trykke på kuglen, så al slør kan fjernes. En kontramøtrik på gevindstykket fastholder det når justeringen er foretaget.
09/07
Vi har længe vidst, at deklinationssnekken ikke har været stabil nok. Det er
kommet til udtryk på den måde, at det har været vanskeligt at styre
finbevægelserne - der har været for meget fleks, fordi de to vinkelprofiler som akslen
har været lejret i har kunnet vippe i aksial retning.
Det problem er vi nu ved at råde bod på med en ny og forbedret snekkeanordning. Som på R.A. aksen sidder snekken nu i to lejeblokke der er monteret på en 10 mm tyk bundskinne. Vores håb er, at det efter montage af den nye snekke bliver nemmere at foretage finjusteringer på deklinationen. Indtil nu har deklinationen ikke været aktiveret under autoguiding, da kikkerten er opstillet så præcist, at korrektioner på denne akse har været overflødige i forbindelse med eksponeringer op til ca. 5 minutter.
Snekkeakslen er 8 mm tyk, og det er en forholdsvis beskeden dimension. Til gengæld vil enheden omfatte hele fire broncelejer som akslen hviler i. Dette bør minimere nedbøjningen til et absolut minimum.
Her er så den færdige deklinationssnekke. Det er lykkedes at samle den, så der ikke er mærkbart aksialt slør, og lejefriktionen er ikke overvældende stor. Her er den så monteret.
