Flemming R. Ovesen / Torben Taustrup
01/08 - 2009
Byggestart
I sommeren 2002 blev den gamle kuppel, som stod færdig i 1989 ombygget, så den kunne passe på den nye observatoriebygning. Det var oprindelig meningen, at der skulle bygges en ny kuppel, men i stedet blev den gamle udbygget med et skørt så den kunne passe på tårnet på den nye bygning.
Nu er vi så i gang med at bygge ny kuppel.
Den kommer til at ligne den gamle en del. De mest markante forskelle er, at den nye kuppel er 240 cm mod den gamles 220 cm mellem de parallelle sider. Endvidere er spalten på den nye 70 cm bred mod den gamles 50 cm. Den smalle spalte har i forbindelse med vores forholdsvis nye 12,5" Newton givet problemer med at se ud med både hovedteleskop og guidingteleskop når teleskopet har peget i en retning som ligger for langt væk fra syd.
Her er en tegning af den nye kuppel.
Vi har planer om at forsyne toplugen med hjul, for at gøre det nemt at skyde den bagud.
Dette er kuplens omskrevne cirkel, og den brugte vi i forbindelse med samlingen af bundringen.
Bundringen består at otte kvarte stykker. Der kunne udskæres fire af en plade på 122 x 244 cm. De er lagt sammen i to lag. Den virkede lidt vakkelvorn umiddelbart efter at den var skruet sammen, men da limen var hærdet virkede den rimelig solid.
Der skal være et skørt under bundringen, så vi skruede en arbejdsrig sammen - både for at give plads til det 60 mm høje skørt og for at få kuplen op i en mere behagelig arbejdshøjde.
Observatorietaget er forsynet med skråtskårne lister hele vejen rundt i kanten. Der er endnu ikke skåret ud til spalten.
Riggen understøtter bundringen otte steder, og vi har klodset den op, så den er i vater.
Næste skridt er at få sat lodrette støtter på hjørnerne og få monteret den næste ring på disse
9/8-2009
I dag begyndte vi så at bygge i højden. Vi besluttede at lade de lodrette stolper fortsætte under bundringen - og samtidigt save et hak i dem, så samlingen kunne tappes sammen. Det betød så, at der ikke var stolper nok. Vi er også begyndt at montere skrålisterne på den øvre ring, og der er også limet en enkelt hjørnestøtte på.
12/8-09
Nu er alle hjørnestøtterne limet på, og næste gang skal vi for alvor til at se på kuppeltag og sider.
16/8-09
I dag fik vi lavet tre ting. Der blev lavet en 70 cm bred åbning i den lodrette del af kuplen - vi fik savet spalteåbning i kuppeltaget, og der blev limet sidelister på, og endelig fik vi bakset kuppeltaget nogenlunde på plads.
19/8-09
Nu er vi stort set færdige med skelettet. Længden af de skrå sidestøtter er tilpasset, så der er et ganske lille fald bagud på kuppeltaget.
Ok, vi må indrømme, at vi ikke kom godt fra at skære alle skrå vinkler - der var en, som vi kom til at vende forkert - og det lykkedes også , at skære den samme stræber for kort, men så må man jo være kreativ ;)
Det bliver hurtigt mørkt om aftenen, så vi har fået sat arbejdslys op i garagen - et par lysstofpærer, som giver en ganske godt arbejdslys.
25/8-09
De første fire sideplader kom på i dag. Pladerne er skåret i smig i hjørnerne og for oven. Det kræver en ret stor præcision at få hjørnesamlingerne til at passe, så der har været brug for høvlen et par gange.
29/8-09
Weekenddagene er de bedste - det er lyst, og vi kan arbejde i længere tid end på hverdagsaftener. Vi besluttede os for at sætte et par af de skrå plader på først, så vi kunne få et indtryk af kuppelformen. Pladerne skulle skæres ret præcist, så vi lavede diagonalmålinger. Vi slap dog ikke for at finskære et par kanter, før de passede. Den sidste lodrette plade nåede vi også at få monteret inden Flemming skulle hjem.
Vi har i øvrigt konstateret, at østenfiner ændrer egenskaber når den bliver våd - og efterfølgende bliver tør. Vi havde et par mindre stykker til at ligge ude i regnvejret et par dage. Ud over at de blev en smule tykkere, så var træet også blevet ret blødt. Man kunne nu bøje fineren ret nemt, og den buede facon kunne den holde, men stivheden var pist borte, selvom træet var tørt igen.
2/9-09
Vinklerne drillede en del. I går fik jeg monteret en stræber i den ene side af åbningen, men i dag måtte jeg konstatere, at den ikke sad, hvor den skulle, så den blev fjernet igen. Den kunne ikke genanvendes, da den var for kort.
Så kom vi til den svære del - at få pladerne til at passe på hver side af åbningen. Vi fik kun tilpasset og monteret den ene, og derudover endnu en skrå plade modsat åningen - to plader på tre en halv time! De små trekantede stykker der skal monteres på hver side af åbningen mangler endnu at blive tilpasset.
Hvis det går efter planen er vi færdige med at beklæde siderne i næste uge.
5/9-09
Så var det tid til at få tilvirket pladen til den anden side af åbningen. Det var en tidskrævende opgave - to timer tog det at skære pladen og de tilhørende stræbere og lister til, men så passede det også perfekt. Også de små trekantede stykker på hver side af åbningen er kommet på plads.
Nu mangler der kun to skrå plader, så er hele kuplen dækket, så det regner vi med er på plads i næste uge.
6/9-09
I går blev de tre sidste lister i bunden af spalteåbningen limet og skruet på plads, og i dag var det så tid for finpudsning. Listerne er 45 mm høje, og de er udskåret af et høvlet forskallingsbræt. Nu har vi så den obligatoriske vindueskarm - hvorfra vi om fem år forhåbentlig kan stå og vinke til de fremmødte gæster, når observatoriet fylder 25 år :)
10/9-09
Så blev de sidste to skrå plader skruet på. De passede perfekt - eneste problem var, at der manglede et hjørne på den sidste, så vi måtte til at skære en lille trekant. Lidt træls, men det har ingen praktisk betydning.
Vi fik også skruet et par forstærkningslister på åbningen, og dette gave en markant forbedring af kuppeltagets styrke.
14/9-09
Fra starten har vi besluttet, at der skulle yderligere afstivning på de store flader. Vi har efterhånden brugt mange meter høvlede forskallingsbrædder. Som udgangspunkt er hovedparten skåret igennem på langs, og listerne med et tværmål på omkring 45 x 22 mm har vi så brugt alle steder. Vi har fået afstivet alle de lodrette plader samt en enkelt af de skrå som man kan se. Listerne som er limet og skruet fast har bidraget væsentligt til pladernes styrke.
Udvendigt er alle samlingerne blevet rundet og efterfølgende slebet med rystepudseren, og den sidste liste i spalteåbningen er monteret.
22/9-09
Vi er nu blevet færdige med afstivningen af de skrå sider, og kuplen er blevet endnu mere solid. Vi fik også skåret de 12 mm tykke plader til lugen, som vi også nåede at skrue sidelister på.
D. 23. september fejrede vi sammen med vores ægtefæller TOC's fyrre års jubilæum med en god middag på Hereford Beefstow - som jo laver nogle virkelig gode bøffer.
Dagen efter var vi i Lystrup for at købe glasfibermåtter og andet tilbehør, for kuplen er nu klar til at få lagt glasfiber på, så det arbejde påbegynder vi på tirsdag.
01/10-09
Tirsdagsaftalen blev flyttet til torsdag. Vi besluttede at udskyde glasfiberarbejdet og i stedet få skruet frontlugen sammen. Da den har et knæk, er den sat sammen af to stykker. Desværre viste det sig, at det var en vanskelig opgave at få dem til at passe præcist sammen, så vi måtte modvilligt skære nogle smalle stykker træ, så listerne i knækket kunne nå sammen.
Blandt skruerne som vi trak de to plader sammen, gik halvdelen skævt og endte på indersiden. Men på trods heraf, blev samlingen ganske solid. Lugen passer fint. I toppen lapper den over toplugen. Det er menngen at der skal laves en låseanordning som kommer til at bestå af et par lister der gør det muligt at holde toplugen fast med frontlugen.
04/10-09
I dag begyndte vi at lægge glasfiber på kuplen. Vi har ikke prøvet det før, men det viste sig at være ganske nemt. Først maler man et lag polyester på den flade som skal belægges med glasfiber. Så lægger man glasfibermåtten, og derefter påfører man igen polyester. Det er nemt at se, når måtten er mættet, for den skifter farve. Måtterne skal overlappe, og derfor river man dem over, så overgangen bliver jævn.
Og så fik vi besøg af en "observatorieflue" - som vi kalder den. Den havde været så letsindig at lande på den uhærdede polyester, så den stod ikke til at redde.
Hele kuplen er nu dækket - på nær et mindre område omkring åbningen.
05/10-09
Her til aften kunne jeg konstatere, at fladerne var helt hårde. Hist og pist sad der nogle "stikkere", og jeg var så uforsigtig at lade hånden glide hen over dem. Det skulle jeg ikke have gjort, for de er sylespidse, og jeg kunne mærke, at jeg blev stukket et par steder. Det første jeg gjorde var derfor at pudse dem ned med excentersliberen.
Dernæst tørrede jeg fladerne af med acetone for at fjerne det vokslag, som ligger på overfladen efter hærdningsprocessen, og så gik jeg i gang med at slibe de største ujævnheder ned med vinkelsliberen - iført ansigtsmaske naturligvis. Til sidst blev fladerne slebet ned til fibrene med excentersliberen. Billedet viser to flader - en uslebet og en slebet.
06/10-09
Så var det tid til at lægge de tynde måtter på. Det vi havde håbet på var, at fladerne så ville blive jævnere - og det viste sig så også at holde stik. Arbejdet med de tynde måtter bød dog på visse vanskeligheder, da de havde en tendens til at gå i edderkoppespindmode, når man ville rulle polyester på - især, når man nåede tidspunktet, hvor polyesteren blev mere tyktflydende. Temperaturen holdt sig hele aftenen over de 12 grader, men til gengæld regnede det en del, og dette forhold trak luftfugtigheden op i nærheden af de 90%.
Vi konstaterede på et tidspunkt, at måtten et par steder blev hvid, og det var simpelthen fordi, at der var kommet vand på den. Det viste sig, at polyesteren dagen efter stadig var våd de pågældende steder. Om der skal lappes må vi lige finde ud af.
Kanten omkring åbningen fik endnu et lag. Da vi lagde det første lag på tænkte vi ikke lige over, at hjørnet skulle rundes, og det gav nogle problemer med at få lagt måtten helt tæt til træet.
Tilsyneladende hang polyesteren heller ikke så godt fast i de høvlede lister, så der er nok ingen tvivl om, at det er en god ide at gøre overfladen ru inden man påfører polyester, så den hænger bedre ved. Den hænger tilsyneladende godt fast i østenfinerpladerne. Nå, men hjørnerne blev rundet via et indgreb med vinkelsliberen og rystepudseren.
Det frarådes at lægge glasfiber på flader som vender nedad, men det gjorde vi så alligevel. Hjørnet i den ene side af åbningen blev ikke så pænt, så det skal lige ordnes.
08/10-09
Polyesteren er nu hærdet de steder, hvor glasfiberen er hvid, så jeg gik i gang med de kosmetiske indgreb. Først savede jeg glasfiberskørtet af i bunden. Jeg brugte stiksaven med klinge til metal for ikke at raspe for meget. Jeg savede ca. 5 mm fra trækanten. Et par steder kom jeg tæt på trækanten, og jeg kunne se, at polyesteren slap sit tag i træet. Herefter blev alle ujævnhederne slebet ned med en grovfil og efterfølgende pudsede jeg efter med sandpapir. Til sidst blev fladerne tørret af med acetone.
Flemming havde skaffet en termorude til til toplugen. Vi har valgt en termorude frem for enkeltglas, for at undgå at vand kondenseres på ruden, som i øvrigt er 35 x 45 cm. Jeg fik skåret fire stykker træ til rammen, og de blev limet og skruet fast.
Så skulle der laves en låseanordning til lugerne. Der er udtænkt et system, hvor frontlugen holder toplugen på plads forrest. Det er så meningen, at toplugen skal forsynes med en låsepal bagtil.
Nu begynder det at ligne noget.
11/10-09
Så var det lugernes tur til at få et lag glasfiber. Belært af problemet med den manglende vedhæftning på skørtet blev alle flader på lugerne gjort ru ved at raspe op i dem med vinkelsliberen. Også trælisterne fik en tur, og alle de skarpe hjørner blev rundet. Denne gang tog vi en hæftemaskine i brug for at fastholde glasfiberen de steder, hvor den skulle bukkes rundt. Det var især indvendigt på toplugen, hvor der var lavet en ramme til topvinduet. Det bliver interessant at se, hvordan de sidder når polyesteren er hærdet.
For at forstærke i knækket lavede vi et par støtteplader i 2 mm aluminium.
Næste gang skal der lægges en tynd måtte på lugerne - og forhåbentlig får vi også gjort arbejdet med at lægge et lag glasfiber på den indvendige side af skørtet færdigt.
16/10-09
I dag måtte jeg arbejde alene. Flemming var under en operation, hvor en gren skulle saves af et træ, faldet ned af trappestigen som han stod på, så han havde slået sin ryg. Heldigvis er han i bedring, men har så ikke kunnet tage sig af et hjemligt projekt, hvor haveskuret skal udvides.
Der blev lagt glasfiber på lugernes kanter - da de ikke er så udsatte, er der kun lagt en tynd måtte disse steder. Inden jeg gik i gang, havde jeg klippet strimler som var 10 cm. brede af rullen - den er 100 cm. bred.
Så kom turen til skørtet. Vi havde talt om at hejse kuplen op under loftet for bedre at kunne komme til, men i stedet klodsede jeg den op på tre stykker tømmer, så jeg ikke skulle ned at kravle for at sætte glasfiber på. Inden glasfiberen kom på, sleb jeg kanterne rene og rundede dem, så den tynde måtte nemmere kunne bukkes rundt. Det viste sig at være en forholdsvis enkel operation, men på et tidspunkt begyndte den tynde måtte at trevle, hvilket indikerer, at polyesteren er ved at være for tyktflydende. Arbejdet blev dog gjort færdigt med en ny blanding.
Det er blevet vanskeligt at holde temperaturen over de ti grader, så garagen blev forleden lukket af med plastikdug. Den er langt fra tæt, men det er lykkedes at holde temperaturen over 10 grader ved brug af en varmeblæser. Det er også langt mere behageligt at arbejde inde i garagen, når det ikke trækker.
I går fik jeg købt fem liter topcoat, så hvis det går efter planen, skulle der være en chance for, at kuplen kan males i løbet af den kommende uge.
22/10-09
I forgårs fik jeg lagt den tynde måtte på toplugen, og i går blev den så pudset med rystepudseren, og i dag skulle kuplen så males med topcoat.
Temperaturen lå på ca. 9 grader, så jeg blandede 2% hærder i "malingen". Ifølge et dekret fra konen, så skulle kuplen males grå , så den matcher vores sternbrædder - og altså ikke hvid, som nok er den mest fornuftige farve.
Jeg lagde lugerne med oversiden ned, så det var muligt at male sidelister og den indvendige side. Jeg havde blandet 1,5 liter, og hele kuplen blev malet. Det viste sig, at der var lidt maling i overskud, da det hele - på nær oversiden af lugerne var malet.
25/10-09
Vejrguderne var med os her denne søndag. Temperaturen lå omkring de 12-13 grader, så der var ingen grund til at starte varmeblæseren.
Flemming havde købt alkydmaling. Desværre kunne vi ikke få den i "hyggeblå", så han måtte i stedet købe en grå grundmaling, og til den skulle der så tilsættes en lille flaske blå farve. Den virkede ikke så mørk som vi måske kunne ønske os, men vi blev dog enige om at bruge den.
Kuplen skulle have anden gang, så vi lavede en arbejdsfordeling. Flemming startede med at male kuplen indvendigt, og jeg malede den udvendigt med topcoat. Lugerne skulle også have et lag på ydersiden, så det fik de. Derefter gik jeg i gang med at male den indvendige side af skørtet. De viste sig, at den opblandede mængde på halvanden liter passede fint.
Da opgaven med at male kuplen indvendigt var meget tidskrævende pga. alle listerne og krogene, hjalp vi hinanden med den sidste del af denne opgave. Vi blev enige om, at farven var ganske hyggelig, selvom det ikke var den vi havde planlagt.
27/10-09
Nu kan vi se en ende på projektet. I dag skulle lugerne have andet lag, og den indvendige side af kuplen skulle ogs males efter fandt vi ud af, for malingen dækkede ikke helt så godt - og så fandt vi også nogle steder, som vi ikke havde fået malet.
Vi var også blevet enige om, at rullebanen skulle have en gang topcoat, for det var det eneste sted, hvor der ikke var malet. Vi fik klodset kuplen op, så hele undersiden kunne få et lag.
Inden vi startede på malearbejdet, skulle den sidste forstærkning skrues fast under spalten. Nu ser det sådan ud.
Desværre var det ikke praktisk muligt at male lugerne indvendigt. Som det fremgår er der afsat plads til et vindue i toplugen. For at imødegå problemer med kondens, har vi valgt at montere en termorude i hullet.
29/10-09
Så fik lugerne et lag maling på den indvendige side. Toplugen kunne jeg vende så blev vinduet monteret. Det hviler i fugemasse på den indvendige flade, og så er der ellers fyldt op med fugemasse i mellemrummet mellem rude og ramme. Det er pokkers svært at få helt jævnt, men jeg fandt ud af, at man med fordel kan dyppe gumihandsken i terpentin inden man stryger fugen, så slipper fugemassen bedre.
31/10-09
Alkydmaling tørrer ret langsomt her i efterårsmånederne. Jeg kunne konstatere, at der selv efter to dage stadig var fugtige steder.
I dag er det så aftalt, at den nye kuppel skal på plads. Vejrudsigten lover tørt vejr og en temperatur omkring 8 grader. Vinden kommer ikke over 8 m/sec., så forholdene er gode. Kammeraterne og en nabo kommer og hjælper, så vi bliver minumum seks som kan løfte.
Flemming kan ikke deltage i løfteopgaven, da han stadig har ondt i ryggen, men så kan han i stedet filme hele begivenheden, som han gjorde for syv år siden, da den gamle kuppel kom op.
Den gamle kuppel kom ned uden den store dramatik, og så fik vi bakset den nye op.
Den passede fint, men vi kunne konstatere, at skørtet var ca. 6 mm for højt, for hjulene kunne ikke nå op til kuplens rullebane. Derfor måtte vi i gang med at hæve dem ved at lægge en 12 mm plade under hjulbeslagene. Den opgave fordrev vi så en time med, og da kuplen efterfølgende blev sænket kunne vi konstatere, at højden var perfekt.
Gulvet i observatoriet er i en lys, bål farve, så den indvendige side af kuplen matcher fint.
Der er nu markant bedre plads i observatorierummet. Det er nu muligt at stå helt oprejst ude ved siden, og der er også plads til hovedet, hvis man vil se ned i tubus - før skulle vi tage frontlugen af.
Efter at de andre var gået, fik vi løftet tubus op igen og fik monteret den på gaflen. Vi kunne konstatere, at der var bedre plads omkring instrumentet. Loftshøjden er målt til 210 cm., så nu er der plads til "Flatner", vores lyskasse som vi bruger til at lave flat fields med.
Vi mangler stadig at få monteret nogle fittings. Der skal sættes låseanordning på frontlugen, der skal monteres hjul som toplugen kan køre på, og der skal laves beslag, som kan sikre toplugen, når den er skubbet helt tilbage. Sådan ser det ud med lugerne monteret.
14/10-2010
Den gamle kuppel har været til salg siden efteråret sidste år. Jeg havde inden vi gav os i kast med byggeprojektet omtalt det i klubben - bl.a. til Johnny, som var i gang med et observatoriebyggeprojekt, men han var dog lidt tilbageholdende, da vores kuppel var en smule for stor til hans bygning. Her i november vendte Johnny så tilbage, fordi han ikke havde haft tid til at bygge en kuppel, så den 14. november kom han med en trailer, og med med hjælp fra Flemming og hans to sønner Anders og Søren fik vi løftet kuplen op på traileren - det var en nem opgave.
Nu bliver det interessant at se Johnnys observatorium med vores gamle kuppel. Han skal i gang med projektet i foråret 2011.
Kuplen blev lagt på to bjælker, og den skulle så bindes fast. Her er Johnny og Flemming ved at binde.
