Flemming R. Ovesen / Torben Taustrup
Projekt 12,5" Newton
Nyt snekkehjul
Oktober 2004
Vi har gennem længere tid talt om at få et bedre R.A. snekkehjul på, fordi det nuværende
har nogle periodiske fejl som afstedkommer problemer med at guide -
guidestjernen kan finde på at flytte sig forholdsvis hurtigt, og man kan ikke
nå at modkorrigere. Hvorvidt hele dette problem kan henføres til snekke og hjul
er endnu uafklaret, da det også kan være et problem der stammer fra stepmotor
og/eller dennes styring, men vi får helt sikkert en mere præcis gang med det
nye snekkehjul.
Vi har i længere tid ledt efter materialer til hjulet, men med en ønsket
diameter på omkring 300 mm har udvalget været forholdsvis begrænset. I Odder
fandt vi hos produkthandleren et støbejernstandhjul med en diameter på omkring
250 mm - det købte vi sammen med et mindre tandhjul i stål - det var så
meningen, at sidstnævnte skulle bruges som nav.
Vi gik dog bort fra denne løsning, og måtte til sidst købe et par stålskiver
hos Randers Tandhjulsfabrik - vi fik oplyst, at de var af den rigtige legering
til brug for tandhjul. Skiverne der var temmelig tunge, havde en diameter på
310 mm og en tykkelse på hhv. 45 og 55 mm, - vi købte to fordi vi havde
planer om at skifte deklinationssnekkehjulet, da vi ikke var tilfredse med
finbevægelserne på den akse.
Klargøring og afdrejning
November 2004
Det viste sig hurtigt, at det var vanskeligt at få adgang til en drejebænk der
kunne gabe over skiver med den diameter. Dog havde Claus fra klubben adgang til
en stor drejebænk, men han kunne ikke lægge beslag på den i længere tid, men
han var så venlig at dreje skiverne rene på den ene side og bore et hul i
midten.
Brian fra klubben havde en stor drejebænk, så han tilbød os at lægge værksted
til, men bakkerne på denne drejebænk kunne ikke nå. Hjem igen med uforrettet
sag.
Vi besluttede os så for at bruge støbejernstandhjulet som nav, og jeg borede
derfor 6 huller i skiven og skar 10 mm
gevind. Herefter blev navet monteret efter
at tænderne var blevet drejet af.
De almindelige bakker i centrerpatronen på drejebænken kunne ikke gabe over
støbejernsnavet, så Brian drejede i stedet et
sæt bløde bakker.
Skiven skulle drejes af, så der fremkom et
nav med en diameter på godt 100 mm og en højde på 18 mm. Resten af skiven
skulle være ca. 26 mm tyk, og endelig skulle midterhullet drejes op til omkring
36 mm.
Det var ikke uden problemer, for flere gange faldt emnet af bakkerne, men
heldigvis uden skader.
Det viste sig, at der skulle bruges tre aftener på drejeopgaven inden skiven
var nede på de specificerede mål - her er Flemming
med den afdrejede skive og en kasse spåner.
December 2004
Nu skal skiven så drejes ren og der skal laves rynker i den. Vi har fået
kontakt til en person der kan klare denne opgave, så nu venter vi spændt. Vi
har aftalt, at skiven skal have 400 tænder og det svarer til 3/4 modul. Snekken
skal laves af rustfrit stål - og den vil være 24 mm i diameter og have en
akseltykkelse på 12 mm, så det bliver solidt.
Tænder skåret
Januar 2005
Skiven har nu været en tur omkring tandhjulsfabrikken, og der er lavet tænder på den – 400 stk. Tænderne er ikke særlig
dybe, men det er fordi tandhjulsfabrikken ikke havde et fræsestål med en
diameter på 24 mm som snekken er.
Ny snekkeholder
Marts 2005
Den gamle snekkeholder er ikke så solid som man kunne ønske sig, da den aksialt
gennemløber to aluminiumsvinkler med en godstykkelse på kun 8 mm. Dette er der
rådet bod for ved det nye design, da der hertil er fræset to lejeblokke med et tværsnit på 30 x 30 mm og i dem
skal bronzelejerne så monteres.
Oktober 2005
Der er nu boret huller i lejeblokkene - den opgave klarede Claus fra klubben på sin drejebænk. Bronzelejerne er monteret og blokkene er skruet fast på en 10 mm tyk plade. Der sidder fire stk. 3x15 mm skruer i hver - de er undersænkede, så undersiden af pladen er helt plan.
Snekken med holder skal fastgøres på vinkelpladen ( vist på foregående foto ), således at den kan justeres på alle tre akser for at sikre korrekt anlæg mod snekkehjulet.
Den del af snekkeakslen der skal sidde i lejer er 12 mm tyk, og ellers er den 15 mm.
Der er også boret huller og lavet 6 mm gevind i snekkehjulets nav. Da bor og gevindtap var for korte, blev de forlænget med et stykke 8 mm akselstål. De blev simpelthen limet fast med Araldit i udborede huller i akslerne. Det var i øvrigt nødvendigt at bore et lille hul i siden af akslerne, så den sammenpressede luft kunne undslippe fra bunden af hullerne.
Tilretning af snekkehjulet
Oktober 2005
Ved en prøve med en 40 mm aksel havde det vist sig, at hullet i snekkehjulet var for lille - målinger med en digital skydelære viste, at det var 2-3 hundrededele under mål, så hullet skulle udvides.
Jeg fremstillede et værktøj til at gøre hullet større med. Værktøjet består af en 9 mm aksel der er limet fast i en træklods. Det hele blev spændt op i en drejebænk og træklodsen drejet ned til en cylinder med en diameter på ca. 38 mm. Herefter blev der viklet sandpapir omkring klodsen - det blev holdt på plads med dobbeltklæbende tape. Værktøjet blev så sat i boremaskinen og hullet blev så slebet et par hundrededele større.
Snekkehjulet monteres
I går, d. 27/10 blev teleskopet så skilt ad, og vi fik løftet gaflen op af lejerne. Snekkehjulet kunne sættes på akslen - det gik stramt, men det kunne skubbes helt på plads.
Base unit skulle tilvirkes en smule med en vinkelsliber, fordi det nye snekkehjul sad lavere og kunne gå imod den faste del af base unit. Uheldigvis var det noget vi først kom i tanker om, efter at gaflen var forsøgt monteret første gang - så af igen.
Snekken og gearet er nu monteret. Det mangler stadig at blive justeret og smurt inden vi kan køre med motoren.
Aksialt slør på snekken
Juli 2007
Det har vist sig, at der er behov for at kunne fjerne aksialt slør i R.A. akslen. Derfor er der lavet en mekanik der muliggør en justering. Da akslen er forsynet med pinolhuller er der lagt en kugle i fordybningen, og et 10 mm messinggevindstykke kan justeres ind og trykke på kuglen, så al slør kan fjernes. En kontramøtrik på gevindstykket fastholder det når justeringen er foretaget.
Ny snekkeholder til deklination
September 2007
Vi har længe vidst, at deklinationssnekken ikke har været stabil nok. Det er
kommet til udtryk på den måde, at det har været vanskeligt at styre
finbevægelserne - der har været for meget fleks, fordi de to vinkelprofiler som akslen
har været lejret i har kunnet vippe i aksial retning.
Det problem er vi nu ved at råde bod på med en ny og forbedret snekkeanordning. Som på R.A. aksen sidder snekken nu i to lejeblokke der er monteret på en 10 mm tyk bundskinne. Vores håb er, at det efter montage af den nye snekke bliver nemmere at foretage finjusteringer på deklinationen. Indtil nu har deklinationen ikke været aktiveret under autoguiding, da kikkerten er opstillet så præcist, at korrektioner på denne akse har været overflødige i forbindelse med eksponeringer op til ca. 5 minutter.
Snekkeakslen er 8 mm tyk, og det er en forholdsvis beskeden dimension. Til gengæld vil enheden omfatte hele fire broncelejer som akslen hviler i. Dette bør minimere nedbøjningen til et absolut minimum.
Her er så den færdige deklinationssnekke. Det er lykkedes at samle den, så der ikke er mærkbart aksialt slør, og lejefriktionen er ikke overvældende stor. Her er den så monteret.
Nyt deklinationshjul
30. maj 2013
I al den tid vi har autoguided har vi kun kørt med korrektion på R.A. Det har fungeret fint, da driften på deklinationen har været forholdsvis beskeden - det har altid været muligt at køre 3-4 minutter uden at der har været en synlig drift på den akse.
Da vi nu er begyndt at køre med længere eksponeringstider - 8 min., har vi nu været nødt til at aktivere deklinationskorrektionen. Den har for det meste kørt fint, og har lavet korrektioner i den størrelse der er brug for. Desværre er den ikke helt stabil - engang imellem overkorrigerer den, og på det udlæste billede kan man se, at stjernerne er aflange på den høje led.
Da stepmotoren kører som den skal, er konklusionen, at vores nuværende deklinationsmekanik ikke kører præcist nok. Derfor er der designet et nyt deklinationshjul. Radius på det nye hjul er 300 mm - det gamle er 160. Vi kan altså påregne en faktor 2 forbedring på deklinationspræcisionen. Jeg har designet deklinationen til at bestå af et halvt hjul, da der ikke er behov for et helt. For at leverandøren kunne laserskære emnet skulle han bruge en CAD-tegning. Her er en detailegning.
Ligesom det gamle hjul skal de nye være i aluminium - 10 mm tykt. Så skulle vi bare finde ud af, hvor vi kunne få en aluminiumsplade af den tykkelse. Heldigvis viste det sig, at en af firmaets levarandører var leveringsdygtig i den pladetykkelse, og han kunne også skære emnet ud.
Emnet er nu i hus, og det lever helt op til forventningerne.
Det næste skridt er at få lavet en opstilling, så vi kan få lavet rynker på det cirkulære stykke.
Skærestanden
13. juli 2013
Havde en overplade til et køkkenskab stående, så vi blev enige om, at den fint kunne danne base for skæreopstillingen.
Stålholder og tilhørende styr er monteret, og der er lavet et hul i pladen, hvor akslen skal føres igennem.
Prøvemontering
31. juli 2013
Vi er kommet videre med projektet. Tubus er demonteret, og det gamle deklinationshjul er demonteret, da vi skulle bruge navet til det nye hjul. For en sikkerheds skyld blev der lavet en prøvemontering af hjulet på tubus. Der var faktisk en enkelt nitte som skulle bores ud, så navet kunne komme helt ind til tubus. Bortset fra det sad hjulet som det var planlagt.
Vi fik også lavet en prøvemontering i skærestanden. Jeg havde fået fat i et stykke 15 mm tykt akselstål, som hjulet skulle monteres på. Derudover skulle vi bruge de to deklinationslejer til opstilingen.
Hjulet kører på to små kuglelejer, og det er meningen, at der også skal monteres et kugleleje, som holder hjulet på plads ovenfra. Det kører forrygende godt, så der bliver ingen problemer med at trække det frem vha. snittappen.
Skærestanden klar
7. august 2013
I går fik vi færdiggjort skærestanden. Der manglede at komme et støtteleje på oversiden af hjulet. Endvidere skulle mekanikken til styring af tværslæden monteres, og endelig skulle tværslæden spændes ned mod pladen med skruer og kunststofskiver.
Derefter gik vi i gang med skæreprocessen. På med boremaskinen og starte den. Skærestedet blev smurt med olie.
Snittappen trak hjulet fint, og vha. tilspændingen, som vi styrede ved at spænde to møtrikker, kom der efterhånden fine rynker i kanten på hjulet.
Vi kørte begge veje med boremaskinen. Det viste sig, at tappen skar bedst når man kørte baglæns.
Der var imidlertid lidt koks med kuglelejet på oversiden, for det kunne køre fast, hvis der kom en lille spån i klemme, men det imødegik vi så ved at holde en finger på pladen foran lejet.
Da snittappen ender i et kvadratisk tilspændingsstykke, kunne borepatronen ikke centreres helt præcist. Dette afstedkom nogle rystelser under skæreprocessen. Dette problem er nu rettet, da snittappen er slebet tilnærmelsesvis rund, og dette har haft en positiv effekt - rystelserne er forsvundet, og dette har uden tvivl betydning for skærepræcisionen.
Rynkerne i hjulet er blevet rigtig fine, så det næste skridt bliver at tilrette snekken, så hjulet kan være i den.
Det kan i øvrigt oplyses, at hvis det var et helt hjul, så ville det have 1076 tænder,
Snekkeholderen modificeres
8. august 2013
Så har der været gang i grovfilen. Lejeblokkene på snekken er filet til, så der er plads til hjulet. Det var nødvendigt at flytte tandremshjulet længere ud på akslen for at give plads til hjulet. Det betyder så, at stepmotorophænget også skal ændres.
Tænderne testes
10. august 2013
Tænderne har i dag fået en sidste afpudsning. Dette blev gjort med snekken monteret og tilsat slibemidlet Slipol. Snekken blev trukket af boremaskinen, og man kunne se, at der blev poleret på de mekaniske flader, for slipolen blev helt sort.
Efter afpudsningen blev tænderne renset, og efterfølgende smurt op med grafitfedt. Friktionen er blevet mærkbart reduceret, og tandremshjulet kører meget let. En testopstilling med et måleur viste, at snekken kunne vende retning uden at viseren tøvede, så det tegner godt.
13. august 2013
I dag skulle der fremstilles en ny monteringsplade til snekke og motor. Den gamle kunne ikke bruges, så jeg skulle have fat i et stykke vinkelaluminium med en godstykkelse på 3,5-4 mm. På vejen hjem var jeg forbi aluminiumsleverandøren, og det lykkedes at finde et stykke profil med måleme 100 x 200 mm i tværsnit og omkring en halv meter langt. Pudsigt nok, så var godstykkelsen nøjagtigt den samme som den gamle - 3,8 mm.
Vinklen blev skåret til med rundsaven. Efter at kanterne var filet pæne, skulle den tilpasses de gevindhuller, som var i gaflen. Jeg havde til formålet lavet nogle små 5 mm gevindstykket som var spidset og slebet flade ude ved spidsen, så man kunne skrue dem i med en fladtang. De blev så skruet ind i hullerne, så spidsen lige ragede frem af gevindhullet. Pladen blev placeret, hvor den skulle, og så fik den et gok med et stykke træ. Der var lavet to fine kørnerhuller på bagsiden. Den samme procedure blev gentaget for hullerne på den anden flade. Alle fire huller passede perfekt.
Hjulet blev monteret på gaflen vha et stykke aksel som var fremskaffet til formålet. Vi kunne så markere placeringen af snekken på monteringspladen.
Nyt snekke- og motorophæng
14. august 2013
Så skulle snekken monteres på pladen. Der blev fremstillet et par justeringsanordninger i messing, og der blev lavet et par nye monteringshuller i snekkeholderen.
Der blev efterfølgende lavet en prøvemontering.
Motorophæng testes
August 2013
Så skulle der laves motorophæng. På det gamle var motoren monteret i et fjedrende ophæng bestående af silikoneslangebøsninger. Men på det sidste er motorgangen blevet jævnere pga. programindstillingerne, så det blev besluttet at lave et helt fast motorophæng. Det er lavet i vinkelaluminium, og der er mulighed for at justere motoren, så tandremmen sidder præcist hvor den skal.
Så var det tid til en test. Umiddelbart kørte det fint efter at snekken var justeret.
Derefter kunne det være interessant at se, hvor meget snekkehjulet flyttede sig sideværts under drift. Der var en flytning at spore. Fra 0 til 90 grader flyttede hjulet sig ca. 0,5 mm. Testen er ikke realistisk, da hjulet vil være anderledes styret, når det er monteret på tubus. Det er planen, at det skal støttes med en stræber som udgår fra bunden af tubus, og det vil således i samspil med deklinationslejerne være muligt at line det helt præcist op. Om der bliver behov for yderligere afstivning vil vise sig.
Det skulle også undersøges, hvor små justeringer det var muligt at foretage, så programmet blev sat til guide, og måleuret blev sat på kanten af tandhjulet.
Vi havde på forhånd regnet ud, at 1/100 mm svarede til 7". Der kunne laves omkring fire guidekorrektioner på en hundredel, så vi skulle være nede under 2".
Snekkehjul monteres
20. august 2013
Så blev hjulet endelig monteret på tubus. Forinden havde vi monteret spejlcellen og guidekikkerten. Da der var sket en ændring af vægtfordelingen, var vi klar over, at guidekikkerten ikke længere skulle sidde, hvor den sad. Den blev derfor demonteret og flyttet op på ryggen af tubus - forskudt ud til venstre. Den midlertidige montage foregik med gaffatape. Balancen var nu meget bedre.
Selve hjulet skulle fikseres med fire 6 mm gevindstykker med tilhørende møtrikker og skiver. Der var et hul i forvejen - 130 mm fra akslen, så det startede vi med. Der blev lavet en kørner indefra, og efterfølgende blev der boret et hul i hjulet. Pga. pladsproblemer var vi nødt til at undersænke området omkring hullet på begge sider af hjulet. Der blev undersænket med 2,5 mm, så der var plads til to møtrikker på indersiden og een på ydersiden.
Da alle gevindstykker var monteret gik vi i gang med at line hjulet op. Der var også monteret en afstivning som udgik fra undersiden af tubus og ind på siden af hjulet. Også her var der justeringsmulighed. Måleuret blev sat på siden af hjulet, og vi linede op så godt vi kunne. Vi kunne dog konstatere, at hjulet slog 2-3 tiendedele af en millimeter, og det var ikke muligt at få på plads med de justeringsmuligheder vi havde.
På trods heraf fik vi sat snekken i indgreb med hjulet, og vi aktiverede deklinationsmotoren. Tubus kørte fint opad - indtil motoren stallede???
Det viste sig, at tubus var gået på snekkeholderen. Det havde vi ikke lige set komme. Der var ikke lige nogen som kunne huske, hvordan tubus rent aksialt skulle sidde, og der var også lidt tvivl om snekkens placering i forhold til gaffelarmen, så vi måtte lige i gang med at måle. Sidst på aftenen fik vi lirket det hele på plads.
Den endelige finjustering af snekke og snekkehjul er næste opgave.
Mekanisk tilpasning af afbalancering
26. august 2013
Aftenens opgave bestod i at få bragt balance i tubus for at minimere friktionen mellem snekke og snekkehjul til et absolut minimum. Jeg har været i gang med at lave beregninger. Regnestykket ser sådan ud.
Da det nye snekkehjul vejer 3,8 kg og samtidigt flytter tyngdepunktet, har det været nødvendigt at finde en anden placering til guidekikkerten.
Det har desværre ikke været muligt at få balance ved at placere den et andet sted, så derfor skal der suppleres med et kontralod. Det der oprindeligt sad på tubus blev monteret igen. Det er monteret på en sådan måde, at det både kan flyttes op og ned og sideværts.
Det lykkedes at opnå en meget fin balance i tubus. Dog er den lidt snudetung når den peger lavt og gumpetung, når den peger højt, men det drejer sig om nogle ganske få gram. Om den ved vippepunktet vil udvise noget slør må vise sig.
I øvrigt var aluminiumtubus ved at være noget ru pga. vejrets hærgen, så det blev besluttet at shine den op.
Det viste sig, at den kunne poleres med fint vandslibepapir og Slipol til bilen. Efterfølgende fik den også en gang fælgrens - og nu overvejes det, om den også skal have en voksbehandling, så overfladen kan modstå vejrets luner.
1. stjernetest
5. september 2013
Så var det ved at være tid til first light. Vi brugte aftenen på at kollimere teleskopet og optimere snekke og snekkehjul. Vi kunne konstatere, at friktionen varierede. Over det meste af stykket var friktionen som den skulle være, men når tubus kom op mod lodret, steg friktionen - dog ikke så meget, at motoren stallede.
Forholdene var langt fra optimale, da det blæste en del, og himlen var noget grumset. Vi startede med at fokusere og efterfølgende lave nogle optagelser et sted i syd - uden at vi egentlig vidste, hvad teleskopet pegede på. Der blev udvalgt en passende guidestjerne, og programmet blev sat til "Auto". Deklinationen kunne ikke falde til ro - den lavede skiftevis korrektion mod nord og syd, og kurven som blev vist på skærmen var nærmest en firkant. Det positive var imidlertid, at firkanten blev inden for rammerne, hvilket ikke var muligt med det gamle drev - her forsvandt kurven helt ud af billedet.
Friktionsproblemer
6. september 2013
Problemet med den øgede friktion et sted på snekkkehjulet skulle løses. Vi havde en gammel stålsnekke liggende, og den skar vi et par skrå hak i, så den kunne fungere som snittap. Akslen blev så monteret i snekkeholderen, og boremaskinen blev sat på. Vi kørte så nogle gange op og ned i området, hvor friktionen var for høj. Snekken tog tydeligvis spåner, så vi rensede efterfølgende rynkerne i hjulet og monterede så den originale snekke i holderen og hjulet blev fedtet ind. Der var dog stadig en friktionsforskel, men den var ved at være acceptabel.
Vi diskuterede deklinationens firkantkurve fra aftenen før - hvorfor dælen gjorde den sådan? Opmærksomheden blev henledt på Mel Bartels-softwaren. I den er der mulighed for at indtaste en værdi for slør - som der jo altid vil være lidt af, når snekken vender. Default er den 0,15' - altså 9". I forbindelse med tests af snekkehjulet på prøvebænken havde vi konstateret, at sløret var langt under 2", så vi var så frække, at vi satte slør til "0". Så blev der kørt endnu en testoptagelse. Firkanten var væk, og korrektionerne så mere fornuftige ud.
Så skulle sigtemidlerne på kanonen indstilles. Altair blev valgt som mål, og med den centreret på skærmen blev guidekikkert og sigtekikkert indstillet. Nu skulle den selv kunne finde vej - hvis ellers jeg havde regnet rigtigt mht. stepstørrelsen fra det gamle til det nye deklinationshjul. Den kunne tilsyneladende ikke finde vej, men vi fandt hurtigt ud af, at deklinationsmotorens omdrejningsretning bare skulle ændres. Vi fik så Guide til at køre kikkerten op på M-27. Den stod fint i feltet, så vi lavede en tre minutters testoptagelse af den. Da den stod tæt på syd, gik helt over på M-82 i nord for st se, hvordan kikkerten opførte sig derovre. Der blev lavet en 10 minutters og et et par 15 minutters optagelser - bl.a. en i HA - det så lovende ud, men vi måtte dog konstatere, at deklinationsudslagene var så store, at stjernerne var en smule aflange. Situationen er også atypisk, da man kun vil have en drift den ene vej, så vi er fortrøstningsfulde.
Stadig friktionsproblemer
18. september 2013
Der er stadig en friktionsforskel på deklinationshjulet, og vi havde udtænkt en plan, hvor vi ville skære, mens hjulet sad på kikkerten. Det burde alt andet lige give den bedste tolerance. Til formålet havde vi lavet en holder til gevindtappen, så den kunne monteres på gaflen i stedet for snekken.
Inden skæret blev monteret brugte vi en del tid på at line snekkehjulet op, for det slog 4/10 mm fra 0 grader til 90 grader. Vi fik rettet noget op på det, og kom ned i nærheden af 2/10, og vi prøvede så at skære. Pga. et pladsproblem kunne vi dog kun skære den nederste del op til ca 45 grader, fordi der ikke var plads til boremaskinen for tubus. Dette problem bliver dog løst.
Vi stoppede aftenens aktiviteter. Planen er nu, at vi vil rette bedre op på snekkehjulet, og samtidigt gøre det mere stift - som nævnt i august. Der skal monteres endnu en stræber som udgår fra tubus, og selve hjulet skal afstives med en eller flere lodretstående stykker aluminium af en passende godstykkelse.
I øvrigt gik den seneste guidingtest ikke ret godt, for der var ingen flytning på deklinationen, og derfor kunne vi ikke afprøve drevets præcision - men vi undlader nok at skrue på polaksens hældning for at fremprovokere en drift ;)
Tænder fjernes
24. oktober 2013
Vi havde fra starten begået den fejl at stole alt for meget på, at laserskæringen var præcis nok, men cirkelsnittet var ikke helt perfekt, hvilket resulterede i, at der opstod en markant forskel på tændernes dybde fra den ene ende af hjulet til den anden, og snittappen kunne ikke udjævne den forskel, fordi ophænget var for eftergivende.
Derfor er vi i den mellemliggende periode blevet enige om at fjerne tænderne på snekkehjulet, rette det op og skære nye tænder.
I går gik vi så i gang med at fjerne tænderne på deklinationshjulet. Den oprindelige plan var at montere hjulet i skæreopstillingen og så bruge en fræsetap monteret på en boremaskine.
Fremgangsmåden blev dog mere drastisk. Med snekkehjulet monteret i skærestanden satte vi en rundsav ind på kanten og skar så et par millimeter ind. Det var noget af en udfordring at gennemføre den operation, da savklingen skulle skære i flere højder.
Heldigvis var der et fint anlæg på skærestanden, men kønt blev det ikke - før vi efterfølgende fandt på at slibe efter med en vinkelsliber.
Det var et værre svineri med alt det slibestøv, men til sidst så kanten ganske hæderlig ud. Med en fil blev den rettet yderligere af.
En kontrolmåling viste, at der var radial variation på 2/10 mm. Denne tolerance er efterfølgende blevet forbedret ved at slibe af med en fil, og den ligger nu inden for 1/10 mm.
Afstivning af hjul
For at tilføre snekkehjulet en større styrke i aksial retning er der på bagsiden nu monteret et buet stykke aluminium med målene 5 x 30 mm. Det er fastgjort med 3 mm skruer. Det har imidlertid vist sig, at denne støtte ikke har den ønskede effekt - den kan simpelthen vride, og den er slet ikke i stand til at rette op på hjulet, så denne profil blev skruet af igen. Så blev vi så kloge.
Skæring af nye tænder
28. oktober 2013
Så skulle der skæres nye tænder. Inden vi kunne komme i gang skulle skærestanden lige samles igen, og med den nye snittapholder skulle skærehøjden ændres.
Ombygningen af snittapholderen har været forholdsvis omfattende. Den er nu forsynet med et akselstykke i stedet for at bruge en pinol til at fiksere enden. Inden akslen kunne monteres blev enden af snittappen slebet cylindrisk ved brug af vinkelsliberen og snittappen monteret i bænkboremaskinen. Et stykke aksel blev herefter udboret og limet på. Efterfølgende er den drejet af, så den kunne passe ind i et 6 mm bronzeleje.
Skærestanden fungerede nu meget bedre. Vi besluttede os for kun at skære tænder - hmm, hvor der er brug for dem, så noget af kanten er helt blank. Der blev hurtigt skåret nye.
Her er en lille film af skæreprocessen
Det var ret tydeligt, at skæreresultatet var meget bedre end sidst. Godt nok var tænderne ikke centreret helt perfekt, men dette har ingen betydning.
Vi nåede også at påbegynde arbejdet med at lave en sidestøtte mere. Den er lavet i en meget hård type aluminium,
Stabilisering af hjul
29. oktober 2013
I dag er den ekstra sidestøtte blevet monteret. En kontrol af snekkehjulets planhed viste, at det buede ud i området, hvor støtten sad. Det krævede kun en mindre justering for at få buen rettet ud, så den har en god effekt.
Tubus blev efterfølgende monteret i gaflen, og måleuret blev sat på, så det kunne måles, hvor meget sidefladen ved tænderne slog. Til at starte med slog den omkring 1 mm, men ved at justere på de fem ophængspunkter, kunne variationen justeres ned, så den lå inden for 1/10 mm. Det var ikke muligt at få den bedre.
Da tandhjulet var blevet omkring 3 mm mindre i radius, skulle langhullerne i snekkeholderen tilpasses en smule, men herefter var den lige til at justere til anlæg mod tænderne.
Så fik motoren lov til at trække. En kontrol, hvor hjulet kørte fra den ene ende til den anden og med stop undervejs viste, at snekkens friktion mod hjulet var den samme, og det var det resultat vi stræbte efter.
Forsøgsvis har vi ikke brugt Molykotefedt til at smøre tænderne med, men almindelig tynd olie. Jeg fik denne anbefaling af en af vores mekanikingeniører. Filosofien er, at olien vil give en mindre friktion mellem de mekaniske dele. Om det er en god ide er spørgsmålet - for dagen efter lå der en lille oliesø på gulvet, og man kan spekulere over, hvor meget smøring der er tilbage i tænderne.
2. stjernetest
4. november 2013
Så blev det lidt klart. Vejret var ikke perfekt, da der var skyer på himlen. Endvidere var luftfugtigheden meget høj, hvilket fik det optiske vindue på kameraet til at dugge, så hårtørreren skulle i aktion tre gange.
PHD-Guide blev startet, og der blev lavet nogle testoptagelser - de fleste på 1 minut. Til at starte med var deklinationskorrektioner slået fra, men deklinationen blev så sat på auto, og man kunne nu se, at der blev foretaget
korrektioner på begge akser.
Det kørte overraskende godt. Deklinationen kunne udføre korrektioner både op og ned uden at kurven bevægede sig uden for de første streger - og når kurven ligger inden for disse, så er guidingen ok.
Det blev også til et par otte-minutters optagelser, og de var også i orden.
