Flemming R. Ovesen / Torben Taustrup
26/09 - 2019
Byggestart
Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at observatorium med tilhørende bolig var til salg. Det blev sat til salg i maj sidste år, og vi var ret sikre på, at det ville blive solgt i løbet af højst tre måneder. Det gjorde det så ikke, selvom der var flere fremvisninger. Der kom et enkelt bud, som både vi og ejendomsmægleren fandt for lavt, men buddet var ikke til forhandling.
Sidste sommer købte vi et sommerhus ved Følle Strand. Huset er på 87 m2 og med et udhus på 8m2. Vi overtog dette hus i oktober sidste år, og dette køb belastede selvfølgelig økonomien, da vi måtte tage et banklån på en del af beløbet.
Nu er vores hus endelig blevet solgt. Det tog et år, og vi er nu i fuld gang med at flytte ind i sommerhuset, som vi selvfølgelig skal bo i hele året. Huset er godt isoleret, og har tre værelser, hvoraf de to er på 13 m2 og et gæsteværelse på ca 6 m2.
Der er også et “kælderrum” på 8 m2. Kældergulvet ligger ca. 40 cm lavere end gulvet i hovedbygningen, og udhuset ligger 50 cm lavere, da bygningerne følger den hældende grund. Her kan man se kælderen og udhuset.
Jeg har siden sidste år været gang med at projektere en observatoriebygning. Processen har taget lang tid, da en byggeansøgning er blevet en del mere kompleks end da jeg for otte år siden skulle søge om at lave en overbygning på vores parcelhus.
Projektet blev ikke mindre komplekst, da en deklaration for området foreskrev en maksimal byggehøjde på 4 meter. Man kunne godt lige have brugt 30 cm mere.
Projektet, som Syddjurs Kommune var villig til at sende i høring, afveg fra de i deklarationen opstillede krav til udformning af tage. Heri foreskrives det, at det enten skal være et sadeltag med en hældning på mellem 15 og 25 grader eller fladt.
Der kom fire svar, et der tilkendegav, at man ikke havde indvendinger, et hvor man var meget imod, og et, hvor ejeren var imod, fordi sommerhuset var til salg, og derfor ville lade en ny ejer bestemme, og endelig en, hvor der blev stillet spørgsmål til kuplens form.
Jeg skrev så et svar til høringssvarene og indsendte dette til kommunen, som er den der har påtaleretten. Her var man indstillet på at give dispensation, og personen, som var mest imod gik med til projektet, hvis kuplen fik samme farve som vores tag. Jeg talte med kommunen om det, og vi var enige om, at kuplen ikke skulle være rød. I stedet blev vi enige om en grålig farve, smoke grey, og det er så den farve kuplen får.
Her er en fotomontage som viser, hvordan det kommer til at se ud. Det var så før det blev besluttet, at kuplen skulle være grå.
Her er et kik fra syd mod nord. Denne gang har kuplen fået den rigtige farve.
Bygningen der skal opføres er på i alt 12 kvadratmeter, hvoraf de ca. 4 skal være redskabsskur. De ca. resterende otte kvadratmeter lægges til det bestående udhus, som selvfølgelig skal fungere som værksted. Det er allerede flydt med en masse skrammel.
Himlen det nye sted er tydeligt lidt bedre end i Skødstrup, da vi er kommet længere væk fra Aarhus. Mælkevejen er tydeligere, men man kan stadig se lyskuplen over Aarhus, som ligger i en sydvestlig retning.
Demontering af det gamle observatorium
I dag har vi været i gang med at nedtage teleskopet. Det har efterhånden udviklet sig til en omfattende installation. Først skulle tubus demonteres, og inden det kunne ske, skulle alle udvendige enheder demonteres, dvs. guideteleskop, sigtekikkert, deklinationshjul og div. beslag, som kunne forhindre tubus i at komme ned gennem lemmen i gulvet. Deklinationsakslerne skulle vha. en M6 skrue og en møtrik trækkes ud. Akslerne var en smule rustne, selvom de havde fået et lag WD40, så inden der blev sat træk på, blev det tynde lag rust poleret væk med sandslibepapir, og så fik akslen et lag olie. Det gik fint med at trække akslerne ud, og tubus kunne forsigtigt fires ned i værkstedet.
Så er kontrolrummet pakket ned. Det gik nemt, men det tog en del tid at få rullet alle ledninger op og få samling på al tilbehøret.
Observatorierummet er nu tømt, og hvis det går efter planen, så skal kuplen tages ned den kommende søndag. Observatorietaget skal også tages ned, da det øverst har en zinkinddækning, som er lagt på Douglasplade. Det hele er nedenunder er forstærket med noget 5 x 10 tømmer – og det skal også med.
Klargøring af kuppel Efter at kuplen var bakset ned skulle den rengøres, repareres og males. Glasfiberen var knækket et enkelt sted, og den blev så repareret.
Til rengørng blev der en opløsning af brun sæbe, og med en stiv børste, kom al snavset nemt af.
Maling af kuppel
Med en gunstig vejrudsigt for de kommende dage besluttede vi os for, at kuplen skulle males. Der var indkøbt to dåser 0,75 L Smoke Grey, alkydmaling og to pensler.
Inden vi gik i gang med at male, blev hele fladen aftørret med en klud vædet i acetone. Vi havde regnet med, at vi kunne male det hele på omkring en time, men opgaven viste sig at tage længere tid – ca. to timer, for penslen var lidt mere træg at trække end forventet.
Farven er blevet noget mørkere. Den minder om marineblå, så hvis man forsyner den med et 10 cm tykt rør der rager et par meter ud, så kan den godt forveksles med en skibskanon 😉
Lugen fik også en tur, og der er stadig maling i overskud. Der bliver behov for noget af malingen, fordi toplugen trængte til en reparation, da noget af træet var blevet noget blødt. Der er igen skåret væk og fyldt op med glasfiberfiller på tokomponentbasis – den er enormt solid.
Denne gang blev filleren fyldt ned i et spor, som var savet med rundsaven. Filleren er helt ude i kontakt med glasfiberyderbeklædningen. Der er en plan om at designe lidt om på konstruktionen, så vi i fremtiden undgår, at træet rådner. Nu må vi se.
Så skulle kuplen transporteres til den nye lokation.
Konen var noget skeptisk ved, at den forholdsvis store kuppel skulle transporteres på den lille trailer. Men da kuplens vægt ligger langt under, hvad traileren kan bære, så jeg ingen problemer i det. Jeg havde skruet fire støtteben på de to tværremme der blev brugt, da kuplen skule ned fra tårnet, så den kunne ikke skride sideværts. Derudover blev den spændt fast med stropper.
Den nåede naturligvis hel frem 🙂
Så smuttede vi hjem efter kuppelunderdelen. Den var i sagens natur noget bredere, men det gik fint.
Om et par dage skal der graves ud til fundament. Inden der kan graves, skal gangbrædder i mellemannekset fjernes , så det har jeg været i gang med de seneste to dage.
Der er primært brugt hammer og brækjern, og et par steder har jeg brugt rundsaven – og de steder, hvor rundsaven ikke har kunnet komme til, har jeg brugt kædesaven. De strøer som brædderne lå på var skruet fast i beslag, så der er også brugt skruemaskine. I dag blev jeg færdig med den del af arbejdet.
Der graves
I dag skulle der så graves ud til fundament. To mand mødte op, mureren og en mand med en minigravemaskine. I går havde vognmanden været forbi med en container til al jorden. Gravearbejdet gik i gang efter at de udlagte fliser var fjernet. Jorden blev kørt op i containeren på en motorbør.
Det blev hurtigt klart, at en anlagt faskine lå for tæt på huset for da vi kom ned i omkring 60 cm, så begyndte der at løbe vand i udgravningen fra faskinen. Med trunde regn de næste dage, måtte der gøres noget. Rørføringen fra taget blev ført ud på græsset.
Nu er der gravet 40 cm ned til det indvendige, og fundamentet er nede i de obligatoriske 90 cm. Et jordkabel, som forsyner skuret med strøm fungerede fint, men på et tidspunkt smuttede forbindelsen, selvom der blev passet på. Da der står en dybfryser i skuret, måtte jeg etablere en alternativ forsyning, hvilket blev gjort med en forlænger inde fra hovedhuset.
Så var der udfordringen med faskinen. Vi blev enige om at etablere en ny faskine ude på græsplænen, så nu ser det lidt mere kaotisk ud, men det skal nok blive fint.
I dag blev hullet til kikkertsoklen gravet. Jorden indeholder meget ler, så opgaven var ikke nem. Man nåede ned i 85 cm, og så blev hårdheden så stor, at det var vanskeligt at grave dybere. I øvrigt stod der stadig vand i fundamentudgravningen, men vandstanden var sunket ca. 10 cm. Mureren havde en dykpumpe med, og der gik mindre end fem minutter, og så var vandet pumpet op.
I morgen skal der hældes beton i fundamentrenden og kikkertsokkelhullet.
Der støbes
Fundamentet var hærdet, og mureren gik i gang med at mure sokkelsten op.
I et indlæg på Astro-Forum var der en som spurgte, om man kunne bruge skorstenselementer til at bygge en sokkel med. Det forslag har vi taget til os og har valgt at anvende 44 x 44 x 30 cm isokerner.
I forgårs var kikkertsokkelhullet næsen fyldt op, og jeg var lidt bekymret for, om man nu kunne få en tilstrækkelig solid overgang til det næste lag beton.
Inden vi gik i gang kontrollerede jeg soklens placering og kunne konstatere, at den ikke stod helt, hvor den skulle. Jeg havde lagt et bræt parallelt med husets sokkel, men havde så målt fra ydersiden i stedet for indersiden. De vi skulle grave ud til den gamle kikkertsokkel, var der også koks med målene, så traditionen er fortsat 😉
Der blev gravet jord væk, så målet passede. Den oprindelige sokkel er 85 cm nede, men tillægsudgravningen kom kun ned i 60 cm. Til gengæld er forankringen større end oprindeligt, så det går nok.
Der blev banket fire armeringsjern ned, både i den oprindelige blok og i den nye støbning. Derudover er der sat M12 gevindstykker ned i hjørnerne af blokkene
Der blev sat to isokernblokke, og i dag er der fyldt op med beton til ca. midten af den øverste.
I morgen fortsætter vi med at sætte elementer på.
I går byggede vi videre på kikkertsoklen, men vi nåede ikke helt i mål, da vi måtte stoppe, inden det sidste, afkortede modul på 13 cm kunne monteres. Årsagen var, at der var opstået tvivl om ankerets placering i topelementet.
Selvom jeg har brugt en del tid på at fastslå syd, så blev vi enige om at foretage en ekstra kontrol inden gevindstaget blev monteret. I løbet af aftenen blev det dog fastslået, at den fastsatte syd var korrekt.
Som tidligere er den indvendige støbning stoppet halvvejs oppe i et element. Betonen er undervejs blevet stampet behørigt. Blandingen været forholdsvis tør. Det var den også, til bygningsfundamentet.
Vi ved godt, at man anbefaler, at der bør støbes i den fulde længde uden pauser imellem, men da mureren ikke så noget problem i at støbe soklen over flere dage, så har vi sat vores lid til, at den nok skal blive solid nok.
Gevindstaget blev kontrolleret. Der er 100 mm mellem gevindstykkerne.
I dag blev det sidste element så montret. I går havde vi stukket flere armeringsjern i det underliggende element. mellem alle elementernes kontaktflader er der brugt fliseklæb.
Den sidste portion beton blev lavet mere lind for at sikre, at det monterede anker med M16 gevind skulle sidde godt.
Der var hældt ekstra beton oveni, så der var en rimelig sikkerhed for, at undersiden af ankerpladen kunne bringes helt i kontakt med betonen.
Til sidst blev gabet mellem fundamentkant og pladen med staget fuget med beton. Når betonen er hærdet, skal der fyldes ud, så hele toppen er helt jævn.
Den gamle, cylindriske sokkel med en diameter på 40 cm har et overfladeareal på 1256 cm2. Den nye sokkel har 1936 cm2, og den er ikke så høj, så umiddelbart er forventningen, at den nye vil være mere stabil. Nu må vi se.
I dag skulle resultatet af støbningen så afsløres. Først skulle pladen fjernes.
Der er som man kan forvente en smule støbesvind. Niveauet i det centrale hul er sunket, og betonen har sluppet siderne.
På trods af dette er der ikke noget der tyder på, at der er problemer med styrken. Om der er vundet noget ved at hælde en blanding af vand og cement ned i revnen er uvist, men overfladen skal rettes af, og så må vi se.
8-10-2019
I dag blev der så lagt Lecanødder ud. Det er et lag på ca. 100 mm. Mureren blandede Lecaen med cement og vand inden den blev lagt ud. Cementen størkner i løbet af et døgn, og så kan man komme i gang med at lægge klaplag. Inden bliver der dog lagt 50 mm Flamingoplade, fordi vi fandt ud af, at der var gravet 50 mm for dybt pga. en misforståelse omkring målene.
11-10-2019
I dag kom mureren så endelig. Da han havde en aftale hjemme, kom han dog først kl. 11. Planen var at støbe klaplaget, men først skulle er lægges 50 mm tykke Flamingoplader og et rionet. Selvom der var blandet vand og cement i lecanødderne nedenunder, så var de alligevel forholdsvis løse.
Betonen der lægges er forholdsvis tør, og der blandes fiber i den. Det gik fint fremad, men så begyndte det at regne ved 13-tiden. Det blev en sur fornøjelse, og da mureren havde en privat aftale, måtte han køre allerede ved 14:30-tiden, så det var omkring det halve der blev lagt. Der blev så lavet en afslutning, og han kommer så i morgen lørdag og gør det færdigt.
Det går aldrig helt, som man har planlagt, men det skal være færdigt, for på mandag kommer tømreren. En planlagt levering fra tømmerhandlen koksede også. De ringede og beklagede, at de i bogholderiet havde overset min indbetaling.
Sagerne kommer mandag morgen, så vi når det nok.
Her er lige en oversigtstegning. Vi er hæmmet af, at den maksimale byggehøjde kun må være 4 meter. Lokalplanen indeholder heller ikke noget om observatorier, så det hævede gulv får betegnelsen “hems” 😉 – det kan være, at vi for fremtiden skal kalde det observatoriehemsen, selvom der ikke er sovepladser – men der er fin plads til to, hvis man synes, at det er sjovt at ligge og klapre tænder efter en vintersession.
Klaplaget blev færdiggjort i dag, og der blev også lagt fundamentblokke til skillevæggen. I morgen skal jeg lige mure den sidste blok fast.
Under arbejdet har jeg samlet to ret store salamandere op fra udgravningen. De er sat ud på den anden side, og så håber jeg, at de finder sig et godt vinterhi.
Da fundamentet mod vest lå ret lavt i forhold til jordniveau besluttede jeg, at der skulle lægges en ekstra række fundamentblokke på. Jeg nåede også at lukke fugerne.
Denne del af bygningen skal fungere som redskabsskur, og dette rum skal ikke opvarmes, da observatoriet befinder sig ovenpå.
I morgen skal jeg også i gang med at pudse soklen. Den del af soklen, som ligger på den sydlige side under værkstedet skal pudses indvendigt, da man ikke kan komme til at pudse den udvendigt.
Nu begynder det hele at se mere overskueligt ud, og man kan begynde at planlægge den næste fase af byggeriet, tømrerarbejdet.
Vi mangler at fræse ud i kikkertsoklen, så der er plads til lejehuset til R.A.-akslen, så den opgave skal gennemføres inden vi begynder at bygge observatoriegulv. Til den opgave ville det være rart at have en vinkelsliber med en stor skive, men nu må vi se, hvordan 125 mm skiven klarer det.
Tømrerarbejdet
14-10-2019
I dag kom tømreren – tre mand stærk – samt mester selv. Han skulle dog blot tilse, at arbejdet blev igangsat, og så kørte han igen.
De kom kl. 06:55, og jeg havde knap fået tøj på, og heller ingen morgenmad, da vi stod op kl. 06:45. Det var noget mørkt, men det blev hurtigt lysere. Planen var klar, taget skulle pilles ned, og beklædningen på skuret. Også beklædningen på den anden væg skal fjernes, i hvert fald den der vender ind mod kontrolrummet.
Det gik hurtigt med at få fjernet taget, og så stod vi og var klar til at skrue træ på. Heldigvis dukkede lastbilen fra trælasten op, og fik smidt varerne af.
Chaufføren valgte at køre frem, så siden vendte til. Jeg bemærkede godt, at forhjulene sank noget i. Da varerne var læsset af, skulle lastbilen videre, men den sad uhjælpeligt fast. Alt blev prøvet – at løfte hjulene med støttebenene og lægge noget under, men alle forsøg mislykkedes.
Der blev ringet efter assistance, og Falk dukkede op efter en halv time. Nu skal de store huller i rabatten så udbedres, så det vender de tilbage og gør. Det var så dagens lille oplevelse.
Der er nu sat spær op, og man er begyndt på den vestlige væg. Det hele virker nu meget mere overskueligt. Pga. optisk bedrag kan man ikke se, at spærene har hældning mod højre. Vi har en ide om, at taget bliver solidt nok 😉
I løbet af tirsdagen blev skeletterne til de tre vægge sat op. Den vestlige væg, hvor redskabsskuret skal være er lavet i 45 x 145 mm reglar. De andre to er i 45 x 195, da de skal isoleres. Observatoriegulvet der kommer til at danne loft i redskabsrummet har 45 x 95 mm strøer for ikke at æde for meget af loftshøjden i rummet.
Den ene mand var gået i gang med at fjerne afdækningen, men da der var regn på vej, blev det besluttet at dække til igen. Intet arbejde den dag.
24-10-2019
Det viste sig, at afdækningen ikke var helt tæt, og der løb vand ned ad væggen i vores “kælder”, så vi måtte tilkalde tømreren, som så kom og ordnede nogle ting med presenningen. Der blev bl.a. skåret nogle huller, så de store vandlommer på presenningen kunne blive tømt.
Helt perfekt blev det dog ikke, for en spånplade der var sat op havde fået vandskader, men nu må vi se, hvordan det ser ud, når de dukker op på torsdag.
Så er der sket lidt igen. I dag skulle toppladen til tårnet monteres. Forud var gået en fase med udmålinger som skulle sikre, at hullet til kuplen blev placeret korrekt.
Centret skulle ligge 44,6 cm i nordlig retning for centret af kikkertsoklen. Dette baserer sig på målene af opstillingen, når den nye tubus er monteret, og gaffelarmene af denne grund er gjort 60 mm kortere, men der vil også være plads til at montere den gamle tubus. Inden at toppladen til kuplen kunne monteres, skulle der skæres omkring en cm af skørtet hele vejen rundt, da vi i forbindelse med nedtagningen af pladen, havde skåret lidt længere nede.
På undersiden af toppladen er hullet forstærket af en oktogon af 5 x 10 tømmer, og det blev så valgt at placere modsvarende reglar på den underliggende konstruktion. Der blev dog ikke placeret en lægte i det ene hjørne af pladshensyn til stedet, hvor opgangen fra kontrolrummet skal være. Her blev der i stedet placeret et par metalvinker.
I forhold til vores gamle observatorium, hvor toppladen hvilede på et tårn baseret på taglægter (med den gamle mål) og en beklædning bestående af 9 mm Douglasplade, så er den nye konstruktion noget mere solid.
Vi var fire mand til at bakse pladen op. Det gik forholdsvis nemt. Her hviler toppladen på de to sidereglar. Det vist sig dog, at den gik imod det nærmeste spær, men det problem blev klaret ved at skære ud i oversiden af spæret. Dette vil ikke kompromittere styrken, da spærene er 295 mm høje.
Herefter blev pladen centreret og justeret i vater. Den førnævnte understøtning blev så monteret. Det er planen, at manden der skal brænde tagpap på taget skal komme mandag morgen.
Det er en våd tid vi lever i. Selvom der har været dækket af, så er der alligevel kommet vand ind flere steder. Det eneste sted, der ikke er kommet vand ind er i værkstedet.
I dag regner det igen, og når vejret er så surt, så mister man lidt lysten til at gå ude og arbejde. Jeg havde ellers en plan om at trække nogle elkabler i nybygningen, men i stedet blev det til en driverdag, hvor elplanen blev udtænkt.
Om torsdagen så det sådan ud.
Jeg har forresten ikke fået vist dette. Soklen skulle jo slibes ned for at give plads til lejehuset til gaflen. Det foregik ca. en uge efter at instrumentsoklen var færdigstøbt. På det tidspunkt var betonen ikke helt afbundet, så den var rimelig nem at skære i. Isokernen er en del blødere.
Fredag gik man så i gang med at lægge de sidste tagplader. Da der kommer mere isolation i taget, måtte vi vælge et sternbræt, der er 37 cm højt mod det bestående, der kun er 28 cm. Det lykkedes dog, at lave en pæn sammenkobling med de bestående sternbrædder.
Her er et kik mod den vestvendte side.
Så er der brændt pap på taget, og vi behøver ikke længere at være bekymrede for, at der kommer vand ind. Vi har været heldige med vejret, mellemhøj sol og rolige vindforhold. De sidste par morgener har det dog været tænderklaprende koldt. Her til morgen var det -3 grader C. Det er som om det sætter en lille dæmper på arbejdsiveren. Om vi kan begynde at male træværket er spørgsmålet, når temperaturene er så lave.
Nu er der også sat klinkbeklædning på de to vægge.
I går blev der lagt gulv i observatoriet, og gulvlemmen blev tilpasset. Loftshøjden i observatoriet bliver mindre, men man vil stadig kunne stå oprejst, hvis man ikke står helt ude ved kuppelsiden. Adgangen gennem gulvlemmen bliver ikke mere besværlig, og der bliver ikke så mange trin, da gulvet ligger lavere.
Det indvendige
31-10-2019
Der er nu gået godt en måned siden projektet startede, og i dag skulle kuplen så op. Tømrerne skulle i gang med at lave gulv i værksted/kontrolrum. Da opklodsningen blev pakket ud viste det sig, at vi havde fået en hel kasse med underparter – surt show. Så jeg måtte have fat i tømmerhandlen i Ryomgård og klage over fejlleverancen. De havde heldigvis nogle andre, så dem måtte jeg ud og hente.
Jeg har haft travlt med at ordne elinstallation. Der er trukket nogle kabler fra den bestående installation, og en kontakt og et udtag fra det gamle værksted er blevet flyttet. Når alle kabler er trukket, kommer der en elektriker og forbinder dem, så jeg ikke efterfølgende får problemer med lovligheden af installationen.
Her er et kik ind i det nye rum, hvor man er i gang med at isolere.
Gulvet blev færdigt ca. en halv time før fire mand fra De Aktive mødte op. Klokken var 14.
Kuplen skulle op, og vi var syv mand. Tømrerne havde allerede skruet støttebenene løs, og de stod og ventede utålmodigt på, at vi andre skulle få taget os sammen til at løfte kuplen rundt om hjørnet på terrassen. Den skulle ikke ret højt op, så jeg vurderede, at det ville være spild af tid at skubbe den op ad et par lægter.
Det viste sig også, at opgaven var ret overkommelig, og pludselig var den på plads. Det var virkelig fedt endelig at kunne stå på observatoriegulvet og kikke ud gennem spalten. Pludselig virker det hele meget mere overkommeligt.
Loftshøjden er blevet mindre i forhold til før, men der er stadig fin plads. Begivenheden blev fejret med en øl på terrassen i efterårssolen. Vejret var perfekt til operationen.
Her er lige en sammenligning med den fotomontage jeg havde lavet og så det faktiske resultat. Vi når nok ikke at male i år, da temperaturen ligger lidt for lavt. Desuden anbefaler man at vente med at male træet til det har dampet af.
Det er heller ikke noget problem, da det er trykimprægneret.
Jeg noterer mig, at kuplen faktisk er lidt mindre i virkeligheden end på fotomontagen. Det skyldes, at der i fotomontagen ikke er taget højde for 3-D-effekten.
Det kan kun være en fordel, at kuple ser mindre ud. Mht. farven så er der nok delte meninger om, hvilken der er bedst. Min kone mener, at den var bedre i den oprindelige farve, da den så passer til sternbrædderne. Nu må vi høre, hvad naboerne siger.
Her er fire af De Aktive – fra venstre, Flemming, Kristian, Anders og Claus.
Her er lige et par billeder af det indvendige.
I overgangen mellem værksted/kontrolrum og “kælderbygningen” er tykkelsen af isolationen størst – 415 mm faktisk, men den bliver så 240 mm over nybygningen.
Gipspladerne skrues fast på de opsatte forskallingsbrædder.
Der er lagt spånpladegulv, og det er lagt i samme niveau som det bestående gulv i det oprindelige værksted.
Kassen omkring observatoriet er færdiggjort, og der mangler så at blive isoleret. Man kan se, hvor opgangen til observatoriet er.
Højden under udhænget er omkring 170 cm.
Jeg har allerede knaldet hovedet mod udhænget syv gange, så nu er der sat noget flamingo på hjørnet.
Her er lige et stemningsbillede fra kuppelopsætningsdagen. Claus er rigtig flink til at smile til fotografen 🙂
Det er Annette der har taget billedet.
I dag har vi igen været på genbrugspladsen med byggeaffald, så haven ligner næsten sig selv – bortset fra området, hvor der nu er nedgravet en faskine. Det var et værre griseri at skovle jord, da den er meget leret, så vores sko opsamlede store mængder som ikke lige ville falde af.
Vi nåede lige at afslutte arbejdet, før det for alvor begyndte at regne.
7-11-2019
Der sker hele tiden noget ved byggeriet. Forleden fik jeg muret et par stykker isoleret sokkelsten ind under hoveddøren, så det nu er muligt at få fuget hele vejen hen under døren, så det ikke kan trække ind der. Inden stenene blev muret fast, blev der lagt flamingoisolering ind.
For nogle dage siden fik jeg isoleret og beklædt den østvendte væg. Indtil nu er der kun skruet spånplade på. Gipsen kommer på et andet tidspunkt.
I dag gik vi i gang med at klargøre skillevæggen til montering af plader. Der skulle skrues 45 x 45 mm reglar fast for oven og for neden, så der er en flade, som pladerne kan skrues fast på.
Derefter fik vi slæbt trappen til observatorierummet ud fra værelset. Trappen skulle tilpasses i højden, så der blev skåret et trin af, og så blev den afkortet i bunden for at få øverste trin op i en højde, hvor der er plads til, at gulvlemmen kan isoleres.
Der skulle lige fifles med afkortningen for at få trinnene til at sidde helt vandret. Højden fra gulvet til undersiden af udhænget er nu fastlagt til 172 cm., og herfra er der ca. 15,5 cm til observatoriegulvet.
Trappen blev skruet fast øverst med et par skruer, så vi kunne teste den. Vi er tilfredse med, hvordan adgangen til observatoriet er. Det er nemt at komme op. Åbningen er ca. 56 x 78 cm.
Jeg har tænkt lidt over hjørnet, som jeg har knaldet hovedet imod indtil flere gange. Det hjørne sidder i vejen, og spørgsmålet er, om man ikke bare skulle inddrage det i kontrolrummet, da der stadig er tre andre hjørner i observatorierummet, hvor man kan opbevare forskelligt udstyr. Det ender det nok med….
Håndværkerne kom her til morgen kl. 07:00 for en kort bemærkning. Der skulle etableres et ekstra nedløb fra taget på den vestlige side.
Jeg gik så i gang med at fjerne det meget generende hjørne. Modifikationen kunne umiddelbart udføres uden risiko for at forringe styrken af konstruktionen. Der skulle saves en hel masse træ væk. Det tog et par timer før der var lavet et hul.
Efterfølgende skulle hjørnet bygges op, så der kunne skrues gipsplade på og der kunne indsættes isolering. Der blev afsluttet med et lag plastikdug.
De plader der var blevet skruet af inden der kunne saves blev skåret til og monteret. Nu mangler der bare to plader, og så er hullet lukket. Efterfølgende skal der så fyldes op med isolation i det forholdsvis store hulrum oppe ved loftet.
Det er planen, at der skal lukkes af i observatoriet med en 15 mm tyk krydsfinerplade.
Sikke en masse plads det gav.
Trods en frisk vind fra syd, så var det fint nok at stå ude ved arbejdsbordet og skære plader til. Skillevæggen er nu beklædt med spånplade, og der er også sat et par gipsplader på. Ca. havdelen af væggen er isoleret. Det var især vigtigt at få isoleret faget foran søjlen, da der ikke er ret meget plads ved siderne. Efterfølgende blev der sat plastikmembran foran. Den er tætnet med gaffatape.
Loftet er færdigbeklædt. Der manglede kun to plader. Der skal stadig isoleres inde fra observatorierummet. På et tidspunkt skal gipspladesamlingerne spartles ud, så overgangen bliver jævn, men den opgave har ikke så høj prioritet.
Hvis man laver lidt hver dag, så bliver man til sidst færdig.
Det er nogle dage siden, at de sidste vægplader blev monteret, og efterfølgende har jeg været i gang med at spartle samlingerne.
Jeg har brugt Polyfilla. Først købte jeg en lille pakke, så to mere, og forleden købte jeg så en stor pakke, og den er nu tæt på at være halvt tømt. Der går mere til end man lige regner med. Samlingerne skal spartles flere gange, fordi spartelmassen svinder under tørring.
Alle skruehuller har også fået spartelmasse, og efter tørring har jeg været i gang med at pudse, både med sandpapir og en ziehklinge. Det er noget af det mest trælse arbejde der findes. Det bliver rimelig jævne overgange, men det bliver ikke nogen altertavle.
Nu er jeg næsten færdig, og så skal loft og vægge males.
Det er planen, at der skal indsættes en dør i åbningen, hvor der ikke er monteret plader. Dette fremgår også af tegningen, der er offentliggjort tidligere.
Forleden var jeg ude og lave en kontroloptagelse af byggeriet. Det blev taget samme sted som sidste år. Billedet skulle bruges til en fotomontage for at anskueliggøre, hvordan det ville komme til at tage sig ud. Jeg synes, at det ligner meget godt.
I forgårs blev væggen ved trappen malet. Den blev egentlig ganske pæn, men der var lige et par steder, som jeg gik efter med Polyfilla dagen efter, og senere blev der så lappet med maling.
I dag har jeg været i gang med at frilægge døråbningen fra kælderen ud til værkstedet. Ved samme operation blev stedet, hvor der havde siddet et vindue isoleret, og der blev sat plastikdug for. Træskelettet var stadig en smule fugtigt et par steder, så der sættes ikke brædder op, før fugten er væk. Jeg krydser fingre for, at tagdækkerne har fået taget helt tæt.
Nu er der åbent hele vejen fra værksted, gennem kælder og ind til værelset, så man behøver ikke at gå ud for at komme i observatoriet nu.
Jeg har en ekstra dør til et redskabsrum stående, men lige nu er jeg i tvivl mht. at montere den. Måske bliver løsningen i stedet en skydedør. Nu må vi se.
Flemming kom kl. 13, og vi gik så i gang med at sætte reolen til kontrolrummet op på væggen. Der blev også lavet et hul i væggen ud til redskabsrummet, så ledningerne fra teleskopet kan føres ind til kontrolrummet.
Bordet er et skolebord, og det er 130 cm langt. Tidligere lå der en MDF-plade på det i det gamle kontrolrum.
Hullet til ledningerne sidder helt ude til højre i reolen. Henne til venstre og øverst på reolen fandt vi det smart at save noget af hjørnet, da det ligesom udhænget sidder i en farlig højde.
Efter kaffepausen skulle vi så finde ud af, om base unit kunne monteres på soklen. Det kunne den godt, men der var et hjørne nederst på lejehuset, som sad lidt tæt på træværket i gulvet, så vi besluttede at skære dette hjørne af med vinkelsliberen. Dette kunne gøres uden at dette ville gå ud over konstruktionens styrke.
Vi fik også monteret den rustfri aksel fra betongaflen i stedet for den “rustbare”. Nu mangler vi så at justere akslen, så den er helt vinkelret på deklinationsaksen.
Da tårnet er ca. 20 cm lavere end det gamle, kan lugen i gulvet ikke lukkes helt op til lodret. Løsningen bliver at opdele lugen i to, der så kan lukkes op forrest og bagest.
I dag kunne jeg så gå og nusse med nogle små opgaver.
Først skulle der fyldes noget sand på jorden omme ved redskabsskuret. Som tidligere nævnt er jorden ret blød, og de mange dages nedbør har ikke bedret på dette.
Det blev besluttet ikke at lave en dør fra værksted til redskabsskur så når der skal trækkes ledninger, skal man rundt om skuret.
Her er forresten lige et billede af gennemføringen til ledningerne fra redskabsskur til kontrolrum.
Som skrevet for længe siden, så havde der i forbindelse med opfyldningen af isokernerne til soklen været noget støbesvind.
I går blev der så rådet bod på det med et lille indgreb. Som mureren havde vist mig, så skal der først smøres fliseklæb på kontaktfladen for at få den bedst mulige overgang. Der var lige akkurat nok i posen.
Herefter et lag cement, som efter bedste evne blev glattet med murerskeen.
I dag skinnede Solen, så der var mulighed for at kontrollere, om vi havde fået placeret sokkel og gevindstag på denne korrekt.
Kl. 12:06 stod Solen i syd, og jeg drejede kuplen, så den opsatte skyggepind, bestående af en skruetvinge fastgjort nederst i midten af åbningen, kunne kaste sin skygge over på den modsatte side af observatorierummet.
Gevindstagene sad rigtigt orienteret, så ingen udfordringer der.
Desværre viste det sig, at kuplen ikke kunne køre frit. Den gik imod den underliggende zinkinddækning, og på et tidspunkt sagde det “knæk”, og en kontrol viste, at skørtet var flækket på den anden sektion til højre for åbningen.
Desværre traf jeg en forkert beslutning, da tagdækkerne skulle integrere inddækningen i paptaget. De skulle nemlig lægge pappet ind under inddækningen, og dette hævede den så meget, at kuplen kunne skrabe imod.
Nu skal vi så finde ud af, hvilken løsning vi skal vælge for at løse problemet – hæve hjulene, eller skære 10 mm af skørtet.
Nu må vi se, hvad vi kommer frem til.
I øvrigt stak det noget i øjet, at det afskårne hjørne på lejehuset på base unit så skævt ud, så da jeg alligevel havde demonteret enheden, blev hjørnet rettet til. Denne gang med stiksaven, og efterfølgende filing. Nu skal stedet bare males igen.
I går tjekkede jeg, hvordan base unit sad på soklen og kunne se, at frigangen ved lejehuset ikke var ret stor i den ene side. Det betød, at den sideværts justering var lidt begrænset, så jeg demonterede base unit og gik i gang med at fjerne beton med vinkelsliberen. Der skulle fjernes omkring 10 mm, og det gik også fint, selvom det støvede en del. Størstedelen af støvet endte dog nede i redskabsskuret. På et tidspunkt kunne skiven ikke skære mere. I stedet begyndte den at farve betonen sort. Platterne var slidt af, så jeg måtte udelade den sidste planpudsning.
Det seneste lag cement var blevet lidt lysere, men den har endnu ikke nået sin maksimale styrke, men er stærk nok til at tage trykket fra base unit.
Flemming dukkede op ved 13-tiden, og sammen kunne vi inspicere anlægsfladen inden mellemlægszinkpladen blev lagt, og base unit igen blev sat på soklen.
Fra min kontrol af syd, hvor jeg anvendte Solen, havde jeg på den indvendige side af tårnet markeret et syd- og et nordpunkt modsat.
Der blev de to steder iskruet et øje, og der blev så trukket en snor mellem de to øjer. Det var så muligt at indstille base unit efter snoren ved at lyse med en lygte lodret over snoren, så den kunne kaste sin skygge ned på base unit. Den fik et par nøk til venstre, og så blev møtrikkerne spændt.
Nu må vi se, hvor præcis den indstilling er.
Så skulle gaflen monteres. Den kunne ikke komme op gennem lugen, så Flemming tog den på skulderen og gik op på taget via stigen.
Det gik fint med at få gaflen ind gennem lugen i kuplen.
R.A.-snekkehjulet blev løftet op, og det gled fint på akslen efter at der var påført lidt olie. Det øverste koniske leje blev også monteret, men ikke uden at vi måtte sætte et par rørstykker på og banke lidt med hammeren, da det gik lidt trægt et enkelt sted på akslen.
De tre skruer i snekkehjulet blev strammet, og der blev sat et stykke gaffatape bagved det koniske leje, så det ikke skulle glide ned.
Montagen gik fint, men der skulle lige skubbes lidt før akslen var helt i på plads i bundlejet. Akslen stikker ca. 1,5 cm gennem bundlejet.
Ledningsbundtet fra gaflen skulle så føres ned gennem et hul i gulvet, så en hensigtsmæssig placering for hullet blev bestemt, og der blev savet et rektangulært hul.
Ledningerne fra gaflen blev ført ned i hullet og videre ind gennem hullet til kontrolrummet. Ledningen fra base unit blev ført direkte ind gennem hullet til kontrolrummet.
Nu var klokken 15, og der var kaffepause.
Så skulle tubus op. Vi fjernede trappestigen og stillede i første omgang tubus op på kontorstolen, og herfra smuttede den op uden de store problemer. Trappestigen blev igen sat på plads, og alle fittings og værktøj blev slæbt op.
Vi stillede tubus på den lille observatorieskammel, og så klodsede vi den op til deklinationsakslerne var i højde med aksellejerne i gaflen.
Et lille nøk, og den første 30 mm aksel gled på plads i venstre side. I højre side, hvor deklinationshjulet var monteret, nåede akslen lige ind over den 15 mm tykke deklinationsaksel på tubus, og så ville den ikke flytte sig. Vi forsøgte at presse den ind vha. anordningen, hvor en 8 mm bolt skrues ind og trykker på akslen, men dette tryk fik gaffelbenene til at flytte sig udad. Det fungerede ellers fint, da vi sidst prøvede det.
Så skruede vi et 6 mm gevindstykke ind i akslen og gav den et par slag med en hammer, og så smuttede akslen på plads. Alle de tilhørende pinolskruer blev herefter strammet. Tubus var monteret, og den gik fint i deklinationen.
Der er stadig en del der skal monteres, men den største del af arbejdet er nu overstået.
I går blev de indvendige flader i kuplen vasket af med sæbevand (brun sæbe). Der var kommet en mørk belægning, som viste sig af være mug. Vaskevandet blev næsten helt sort, så det måtte skiftes et par gange, men så kom det også til at se pænt ud.
Sidst kuplen havde en sådan mugbelægning var for omkring ti år siden, hvor den var ganske ny. Muggen var kommet efter at kuplen havde været fugtig indvendig, og der efterfølgende dannede sig is på indersiden. Siden har vi ikke haft problemet.
Formiddagen gik med at male de sidste to vægge og rulle maling på de steder, hvor laget ikke dækkede. Det er kommet til at se hæderligt ud, men jeg kunne ikke dy mig for at lappe nogle mindre ujævnheder.
I morgen skal vi videre med montagen, så der skulle ryddes op og støvsuges. Der skulle også tjek på de fittings, der skal monteres. Kontralodmekanikken dukkede op i rodet på værkstedet, og diverse kabler blev lagt frem.
Der er udskåret en bordplade af 15 mm krydsfiner. Målene er 64 x 166 cm. og den er lagt på Skolebordet, da vi ellers vil løbe ind i et pladsproblem med al det skrammel vi skal have stillet op.
Der er bestilt en dør til åbningen i baggrunden. Yderrammen på døren er 189 cm høj, da der ikke er plads til en der er højere – med mindre man fræser den ind i soklen, men det ændrer jo ikke højden af den frie åbning. Der ingen problemer med at komme gennem den. Der bliver faktisk større højde end der er nu, og det går fint med at komme gennem åbningen som den er.
Som tidligere nævnt skulle træet i væggen tørre inden den blev lukket. Træet er tørt nu, så nu kan vægbeklædningen i kælderen sættes op. Døren kommer først om en uge, så det passer fint ind i tidsplanen.
Montering af teleskop og kontrolrum
Vejrguderne var med os i dag, for udetemperaturen lå omkring de otte grader C, så vi gik ikke og frøs oppe i observatoriet under monteringsarbejdet.
Først skulle deklinationshjulet justeres, så snekken kunne komme i optimalt indgreb. Drivremmen blev monteret og strammet, og så kunne det køre. Vi skal dog lige vente til der bliver mulighed for at teste på en klar himmel.
R.A.-mekanikken blev sluttet til stikket på base unit. Enheden blev stillet på gulvet.
Herefter gik vi i gang med at montere guidekikkerten. Det bøvlede vi en del med, fordi kikkerten i bunden er ophængt i en stålwire, som optager kikkertens vægt, så det ikke er stilleskruerne der skal forhindre, at kikkerten glider ned. Wiren, som ender i et hulbeslag, hvorpå en skrue ved undersiden af fokuseringen hænger i, skulle justeres til den korrekte længde, for at stilleskruerne kunne røre tubus de rigtige steder. Samtidigt skulle der tages hensyn til snekkehjulet til fokuseringen, da det sidder rigtig tæt på den bageste monteringsring.
Så gik vi i gang med at stille styre-pc’en og controller til Mel Bartels-drevet op. Controller blev sat på den højre hylde, og den tilhørende pc på midterhylden. Der er et mylder af ledninger i kontrolreolen, så pc’en kunne ikke skubes helt ind, men det lykkedes at sætte alle stik i – inclusive 0-modemstik med tilhørende ledning til guide-pc’en.
Alle stik blev sat i controlleren, og så blev der fyret op under Mel Bartels-programmet. Tracking blev startet, men R.A.-motoren har helt død??
Det var nok stikket, der var faldet ud af controlleren, fordi hverken stikket til stepmotorer og stikket til guideteleskopfokusering kan fastgøres med fingerskruer. Stikket var faldet ud, så i med det, og begge motorer kørte, som de skulle.
Videre til guide-pc’en. Guidekameraet blev monteret på guidekikkerten, og stikket monteret. “No camera” meldte programmet. Det var noget overraskende, så i fandt et andet USB-kabel på 4 meter og forbandt det til pc og kamera. Nu virkede det, men hvor var fejlen?
Der sidder en USB-forstærker inde i gaflen, og USB-stikket var ikke skubbet helt i, så det gjorde vi, men stadig ingen forbindelse.
Da det fungerer fint med 4-meterkablet, kan vi bruge det, indtil vi har fundet fejlen. Det kan være, at det er USB-kablet fra forstærker til kamera den er gal med – nu må vi se.
Så blev CCD-kamera-pc’en sat op. Vi monterede filterhjul og Atik-kameraet. Der var hul igennem med det samme.
Vi mangler at opstille pc’en med stjernekort og R.A.-drevet skal monteres – og så skal der laves mere orden i alle kablerne, men lykkens ost tilsmiler os, for vi regner med at være klar, når Månen er væk.
PS! Mht. kuplen der skraber mod zinkinddækningen.
For nogle dage siden, da jeg tjekkede sydretningen vha Solen, fik jeg hævet tre hjul, så kuplen igen kunne køre. Det viste sig, at skørtet gik fint fri hele vejen rundt på nær i syd, hvor inddækningen er tættest på paptaget.
Sikke noget lortevejr vi har i øjeblikket – regn og blæst. Heldigvis er temperaturen forholdsvis høj.
USB-ledningen, som var monteret i en USB-forstærker nede i gaflen viste sig at være dårlig, for der kom hul igennem, da jeg satte et andet USB-kabel på.
I den side, hvor deklinationshjulet sidder, er der ført en bundt ledninger ned gennem gaflen – heriblandt den omtalte ledning. Bundtet er ført ned gennem bunden af gaflen, og det ender, efter en tur gennem et hul i observatoriegulvet, inde i kontrolreolen.
Der sidder en trækaflastning nede i bunden af gaflen. Den boksede vi en del med forleden, fordi fingerskruerne var svære at komme til.
Beslaget blev derfor modificeret,så fingerskruerne nu vender ud mod serviceåbningen.
Jeg har været ved at ordne ledninger i kontrolreolen. Det er ikke nemt at få det til at se pænt ud. Controlleren kom dog lidt længere ind på hylden, men så var stikket til stepmotorerne igen faldet ud :(.
Der er nu sat gevindstag på stepperudgangen og fokusudtag til guidekikkertstikkene, men der mangler at komme skruestag på stepperstikket. Det kommer der nok snart.
I dag skulle R.A.-drevet monteres. ved en kontrol på arbejdsbordet viste det sig, at der kom en skurrende støj fra det, når man drejede hjulet. Var det stepmotoren der havde et dårligt leje? Det var det heldigvis ikke. Jeg kunne se, at tandremmen ikke var korrekt centreret på de to tandremshjul, så jeg begyndte at justere motorophænget. Det er en forholdsvis delikat operation, for når man justerer på tilt, så sker der også noget med remmens stramning. Der blev fiflet med det, og til sidst kørte remmen, hvor den skulle, og stramningen var tilpas.
Det der med at finde den korrekte opspænding er kritisk. Jeg husker, at efter at min gamle Porsche 944 havde fået skiftet tandrem, så begyndte der efter et par måneder at komme en unaturlig støj. Jeg demonterede så dækslet ind til remmen og kunne konstatere, at den var blevet noget slap.
Efterfølgende blev den stammet ved brug af et specialværktøj. Herefter kørte motoren igen fint. Om en forkert spændt tandrem kan afstedkomme dårlig gangpræcision på R.A.-drevet? Det vil vise sig, for nu er vi principielt klar til at teste teleskopet. Vi mangler dog stadig at opstille pc’en med Guide 9, men vi har talt om at rokere lidt om på hardwaren, så der bliver mere plads på bordet. Det ender nok med, at den store pc bliver sat op under bordet…
I går kom vi en smule tættere på afslutningen af projektet.
Der er nu kommet lidt mere styr på ledningsføringen i redskabsrummet. Ledningerne er samlet i spiralflex, og der skal nok også monteres en form for ledningsholder, så de ikke hænger løst, men indtil videre fungerer det. Der er også indsat isolering i hullet, så overordnet er vi klar til lave vintertemperaturer, dog mangler vi stadig at isolere gulvlugen.
Her er lige et bundskud af lejehuset. Der er fin plads til at foretage justeringer.
På et tidspunkt skal der skrues plader ovenpå isoleringen, men det bliver sandsynligvis ikke på denne side af nytår.
First Light
19-12-2019
I går var vejrudsigten ikke den mest lovende, men herude i Følle var det stjerneklart, men ind mod Aarhus mod SV var himlen diset, og det var kun de klareste stjerner, der kunne ses.
Ovre i SØ så himlen fin ud, dog var Mælkevejen ikke så klar, som den kan blive herude, og der var en frisk vind fra en SØ-lig retning.
Vi manglede at få monteret sigtekikkerten, så den kom hurtigt på.
Aftenens opgave var at indstille guidekikkert og sigtekikkert, så de kunne se det samme som spejleren.
Det er en rigtig bøvlet opgave, for vi manglede sigtemidler for at kunne se, hvor hovedinstrumentet pegede hen. Det gjorde det heller ikke bedre, at det er mere mørkt herude.
Der gik nok omkring en halv time før vi havde landkending, og endnu et kvarters tid inden guidekikkert og sigtekikkert var linet op.
Herefter kunne positionen tastes ind i programmet.
Så skulle der fokuseres, og så kørte vi over på M1, for at følge op på de seneste optagelser af Dim. Guidingen kørte ikke godt, og den første optagelse på 60 sekunder med Atik-kameraet lignede noget, der var løgn.
Den næste var lidt bedre.
Vi gik så videre med polopstillingsprocessen
Vi kørte kikkerten i syd. Med guideprogrammet kunne vi se, at guidestjernen sank. PHD-Guide har en rigtig fin feature, som hedder, trendlines. I guidekorrektionsvinduet vises der to linjer, en for R.A. og en for deklinationen, som ved deres stejlhed i forhold til 0-linjen angiver, hvor stor afvigelsen er i buesekunder. Linjen for deklinationen var ret stejl i opadgående retning.
Vi justerede så polaksens hældning, så den var mindre. Linjen var nu knap så stejl. Vi skruede videre på hældningen, men nu blev linjen igen stejlere. Der blev så justeret tilbage til den mindst stejle linje.
Så kom turen til sydretningen
Boltene på base unit blev løsnet, og enheden blev drejet med uret. Retningsjusteringen var simpelthen et gæt, og det var forkert. Linjen blev igen stejlere.
Så blev base unit justeret mod uret. Der blev brugt en træpind og en hammer, så der kunne roteres i små nøk. Efter fire justeringer, var linjen vandret. Møtrikkerne på base unit blev strammet. Det er simpelthen den enkleste måde at polopstille en kikkert. Før i tiden har vi brugt aftener på den opgave.
Tilbage til M1
Vinden var taget af, og vi kørte igen over på M1. Eksponeringstiden blev sat til 180 sekunder. Vi nåede at få to optagelser i kassen inden guidestjernen forsvandt. Der var kommet skyer. Det er kun en del af feltet der er vist.
Guidingen kørte nu fint, men der var en udfordring med deklinationen. Den gik i noget, som man godt kan kalde selvsving – den overkorrigerede simpelthen, så den blev slået fra.
Deklinationsmekanikken skal lige tjekkes. Måske kører den for stramt.
Kontrol af Dim’s magnitude
Det lader til, at Dim er en smule svagere end sidst vi observerede den, men jeg vil lige vente med at komme med en konkret værdi, før Flemming har fået lavet sine målinger.
Her er en screen dump af Fits-filen. Dim ligger øverst til venstre i den lille trekant i midten af billedet. FWHM blev i øvrigt målt til 2.8
I øvrigt var der ingen problemer med at holde varmen i kontrolrummet. Den nye bygning er rigtig godt isoleret.
PS! Vi har endnu ikke fået lavet en mekanisk kontrol af, hvor godt deklinationsaksen er justeret i forhold til timeaksen.
Det er noget vi vil tjekke ved lejlighed. Jeg har i dag været ved at tjekke deklinationsdrevet. Det viste sig, at tandremmen sad skævt på remstrammeren. Det var træktandhjulet på motoren, der sad lidt for langt inde på akslen. Det er så justeret nu, og samtidigt blev de to snekkehjul smurt med fedt, for det havde vi ikke fået gjort i forbindelse med montagen. Nu kører drevene meget bedre, så det er jo fedt 🙂
Nå, mens vi venter på, at det igen bliver klart, er der udført en lille modifikation i forbindelse med deklinationsdrevet. Den gamle var ikke udført helt i overensstemmelse med god mekanisk skik.
Indgrebet er forholdsvis lille, og nu er kræfterne orienteret på en mere optimal måde, og da armlængden endvidere er blevet mindre, så er risikoen for resonans sandsynligvis også blevet mindre, da armens længde er 21,5 mm – ca.
Deklinationsdrevet er testet, og finbevægelserne ser præcise ud. En praktisk test på himlen vil give os det endelige svar.
Det er mørkere, hvor det nye observatorium befinder sig, for Mælkevejen er mere tydelig i Følle.
Flemming gjorde mig opmærksom på den seneste baggrundsmåling foretaget på de to 180 sekunders optagelser af M1.
Baggrundsværdien var lav, men det krævede lige en sammenligning med tidligere optagelser.
Jeg har fundet en optagelse fra 9. januar i år, hvor forholdene er sammenlignelige. Optagelserne er ganske vist lavet med forskellige kameraer, og det fremgår ret tydeligt, at Atik har mindre pixels, for stjernerne er en smule mindre kantede.
Begge optagelser at lavet uden Månen på Himlen. H9-optagelserne består af 3 x 120 sekunder, mens Atik-optagelserne er 2 x 180 sekunder. Den samlede eksponeringstid er altså den samme på de to optagelser.
Baggrunden, Bgd Avg er en del bedre på den seneste optagelse, faktisk en faktor 7 bedre, og også SNR er forbedret.
Det kunne være fristende at fortsætte med at lave optagelser af M1 med Atik, da dette kamera performer bedre end vores gamle SXV H9. En mere realistisk måling af baggrunden her og på den gamle lokation.
Billederne er sammenlignelige. De er taget med Atik 383 L, og består begge af 2 x180 sekunder. Der er korrigeret med dark og ikke flat. Der er næsten tre år mellem optagelserne.
Umiddelbart ser det ud til, at baggrunden er ca. en faktor 3 lavere på den nye lokation. I den kommende tid må vi se, om dette estimat kan ændre sig.
Forskellen i pixelstørrelse: H9: 6,45 x 6,45 um Atik: 5,40 x 5,40 um Det svarer til et forhold på 1,41 H9 er derfor mere følsom. En mere realistisk måling af baggrunden her og på den gamle lokation.
I går gik vi i gang med at isolere lugen. Der er brugt en 50 mm tyk flamingoplade.
Af pladshensyn har vi vært nødt til at dele lugen op i to.
Flamingoen blev skåret med stiksaven – og det sviner en del, og det hænger fast i tøjet. Jeg har i øvrigt læst, at der findes stiksavsklinger, som skærer rigtig fint i flamingoplade uden at det støver. Den har vist en bølgeæg. Sådan en ville have været fin at have. Vi talte også om at bruge en varmetråd til at skære med, men gad ikke at lave en opstilling. Støvet blev blæst af med trykluft.
Der er sat et håndtag på den yderste luge. Dette gør det nemt at skubbe den tilbage over den store. Flamingopladerne blev limet fast med tapetklister. Det skulle lige tørre natten over, og så sad de fast.
Der skulle udføres en mindre tilvirkning af forkanten på den lille plade, for at den kunne komme forbi kanten i lugeåbningen.
Herefter plumpede lugen fint i.
I observatoriet var det nødvendigt at lave en mindre modifikation for at give plads til håndtaget. Når lugerne er skubbet op, så holder de sig på plads.
Der er planen, at der skal limes en hård masinitplade udenpå flamingoen.
Som tidligere nævnt er der ikke så meget plads på kontrolbordet, så vi har købt et par små tastaturer med mus. 109 kr. pr. stk.
Derudover er der nu monteret fingerskruer på stikket til stepmotorerne.
Der var også lige en anden ting, som jeg ville modificere. Det var remstrammeren til deklinationen. Nu er kuglelejet placeret på remmens underside. Måske vil der så ikke samles så meget snavs på lejefladen.
Trods månelys og lørdag var vi i går ude for at teste udstyret. Først på aftenen blæste det noget fra en NV-lig retning, men senere faldt vindstyrken.
Guidingen er begyndt at opføre sig godt, men lige inden at vi skulle lukke ned, begyndte deklinationen at skabe sig. Den lavede store korrektioner både op og ned. Vi fandt ikke ud af, hvad årsagen var. Mere om det på et senere tidspunkt.
Først blev der lavet en serie testoptagelser af M74. Da den stod ret tæt på Månen, blev baggrunden noget ujævn. 15 x 60 sekunder. Ingen flat eller dark.
Trods månelys og lørdag var vi i går ude for at teste udstyret. Først på aftenen blæste det noget fra en NV-lig retning, men senere faldt vindstyrken.
Guidingen er begyndt at opføre sig godt, men lige inden at vi skulle lukke ned, begyndte deklinationen at skabe sig. Den lavede store korrektioner både op og ned. Vi fandt ikke ud af, hvad årsagen var. Mere om det på et senere tidspunkt.
Først blev der lavet en serie testoptagelser af M74. Da den stod ret tæt på Månen, blev baggrunden noget ujævn. 15 x 60 sekunder. Ingen flat eller dark.
Uranus havde lige passeret syd. Man kan tydeligt se nogle af dens måner. Det er en 2 sekunders optagelse i 2×2 binning.
Senere blev kikkerten drejet over på M1. Den kørte en smule for langt på R.A. – ca. 10′, og der er også en mindre upræcished på deklinationen, så det skal der lige ses på.
Vi ville først og fremmest prøve at finde ud af, om der var feltrotation som følge af upræcis polopstilling.
Her er driften over en periode på 148 minutter.
Der er en smule billedrotation, så der skal finjusteres.
Efter at billedene var stacket, dukkede der et spor oppe kl. 11 for M1. Det er sikkert en asteroide, men den er endnu ikke identificeret.
10 x 300 sekunder samt dark og flat.
Her er positions- og tidsdata:
Den todelte luge fungerer i øvrigt rigtig fint. Den er ikke så tung som den gamle lem, og man kan stå på gulvet i kontrolrummet og betjene den.
Det er også sket med at sidde og fryse i kontrolrummet. Elovnen holder rummet fint opvarmet, og på et tidspunkt slukkede vi for den, da det blev lidt for varmt.
Mht. feltrotation, så er her et eksempel, hvor en stjerne nede i højre hjørne er brugt som reference. Som det fremgår, så er feltrotationen ganske lille – nogle få buesekunder.
I tirsdags gik vi så i gang med at beklæde flamingosiden på lugen. Flemming havde fundet en plade, som man kalder Duratex. Pladen er, som det fremgår, 3 mm tyk og størrelsen passende.
Duratexen er meget hård, og kan nok sidestilles med det man kalder hård masonite. Pladen har en glat side, og den anden er mønstret.
De to stykker blev skåret ud med fukssvansen. Da man ikke kan bruge kontaktlim på flamingo, valgte vi igen at bruge tapetklister.
Der blev påført et lag på begge samleflader, og så blev pladerne trykket på plads med nogle stykker træ og et par skruetvinger.
Vi regnede med, at limen var tør efter et døgn, men det var den ikke, selvom lugen lå inde i varmen. Limen var stadig våd, så det blev besluttet at give det et par dage til.
Tapetklister kan kun tørre ved at vandet fordamper, så der skal være en vis luftudskiftning. Da Duratexpladen er ret kompakt, tørrer limen meget langsomt, så den lim er ikke så egnet til formålet.
I dag havde den så tørret i tre dage.
Den lille plade havde sluppet i et af hjørnerne. Den store plade sad tilsyneladende bedre fast. Hjørnet på den lille plade blev så limet med epoxylim.
Det viste sig dog, at heller ikke den store plade sad særlig godt fast, så den blev taget af, og fladerne blev pudset med groft sandpapir. Herefter fik den også epoxylim. Også et andet af hjørnerne på den lille havde sluppet, så det fik også en klat. Noget værre skrammel. Nu må vi se.
Nu hærder limen så, og i morgen kender vi resultatet. En plan B er allerede udtænkt, hvis pladerne stadigvæk sidder for dårligt fast.
Der er også sket lidt i observatoriet, hvor der manglede at blive sat plade ovenpå stederne, hvor der er isoleret.
Nu er der sat en plade på ved siden af lugen, og afdækningen af det afskårne hjørne er påbegyndt. Stikkontakten er flyttet lidt længere væk fra lugen, så den ikke sidder i vejen. Den lille plade er skåret i smig.
Det var jo en slags klart i går, så vi var ude og optimere udstyret. En kontrol viste, at der var en uacceptabel drift på deklinationen. Guideprogrammet meldte, at der var en polar alignment error på ca. 3,5′. Derfor skulle der gøres noget ved polaksens retning og/eller vinkel. Det er dog lidt underligt, for da vi sidst var ude, lykkedes det at justere opstillingen ret præcist.
Jeg har en formodning om, at den mekanik vi anvender, når akselhældningen skal justeres ikke er helt pålidelig. Derfor er det vigtigt at spænde boltene, der holder lejehuset fast til base unit, og de blev faktisk ikke strammet sidst. Det kan derfor ikke udelukkes, at lejehuset har givet sig siden sidst, og at dette er forklaringen på den upræcistopstillede polaksel.
Vi besluttede os for at prøve at dreje base unit mod højre, og det havde en positiv effekt, linjen var nu knapt så stejl. Så fik base unit endnu et par nøk, og pludselig var tendenslinjen på vej nedad.
Lidt tilbage igen, og så var den næsten vandret.
Så var det akselhældningen der skulle justeres. Vi justerede den mere mod lodret, og på et tidspunkt blev linjen vandret.
Vi kunne dog konstatere, at der skete en mindre forskydning af kontrolstjernen, når møtrikkerne på base unit blev strammet, da hele opstillingen vil hælde mere bagover, når man løsner møtrikkerne, og det skulle der tages hensyn til i forbindelse med justeringen.
Det kører fint nu, og så bliver det interessant at se, om noget har forskubbet sig, når vi skal ud næste gang.
I øvrigt var der en del lufturo i går, så på flere af optagelserne af M1, var stjernerne lidt langtrukne. De sidste optagelser der blev lavet efter midnat var dog bedre guided.
Lugen med de monterede Duratexplader var blevet monteret. Limningen holder fint – efter at endnu et hjørne på den lille plade var blevet limet, denne gang med EC 2216 Scotch Weld. En epoxylim som var outdated og kasseret hos mit gamle firma – den fik jeg så, og den var i øvrigt uåbnet.
I dag blev der så gjort alvor ud af at få flyttet guide-pc’en væk fra gulvet. Den er nu flyttet op på bordet, men inden der var ordentlig plads til den, blev jeg nødt til at lave en anden fod til midterskærmen på bordet. Foden blev lavet af et stykke vinkelaluminium – en støtte bagtil, og et par ben fortil med et par justeringsskruer, så skærmhældningen kan justeres.
Så er vi kommet til småtingsafdelingen.
Rullebordet fra det gamle observatorium var for højt. Det var designet til at kunne rulles ud i et af hjørnerne, så det ikke tog plads op. Bordet var alt for højt, så højden skulle reduceres til under 40 cm. Alle fire ben blev skruet af og skåret af, så nu er højden 38,5 cm. Bordet har en fin højde, når man skal sidde på skamlen og rode med noget i lav højde. Der er selvfølgelig en masse fralægningeplads på inderkanten af kuplen – omkring 7,2 hyldemeter.
I sidste uge fik jeg sat krydsfinerplader op i redskabsrummet. Krydsfinerladerne er 12 mm tykke, så nu kan jeg komme i gang med at sætte ting op på væggen.
Der er stadig en åbning omkring soklen. Om den skal lukkes, taler vi lidt om. Hvis der kommer varm luft fra redskabsrummet og op i observatorierummet, så skal hullet selvfølgelig lukkes, men redskabsrummet er ikke opvarmet, så opvarmning kan kun ske ved varmetransmission gennem væggen til kontrolrummet, og opvarmning om dagen, når Solen skinner.
Jeg har opsat en temperaturføler i redskabsrummet, og sammen med temperaturføleren i observatorierummet kan vi finde ud af, om der skal gøres noget.
I dag var turen så kommet til observatoriet, hvor det modiciferede hjørne manglede at blive beklædt med plade. Pladen til højre skulle skæres i smig, og så skulle midterpladen monteres.
Når vejret bliver lidt varmere, skal vi i gang med at ordne kuplen. Der skal skæres et stykke af skørtet, da det faktisk fra starten var lavet omkring 1 cm for højt.
Derudover skal skørtet også repareres, da træet flere steder er i en dårlig forfatning – eller helt væk.
Observatoriegulvet er stadig ubehandlet, så på et tidspunkt, skal det have en gang gulvmaling. Også gulvet i kontrolrummet skal ordnes, men det bliver først til foråret.
2020-15-04
Allerede da kuplen blev malet kunne vi konstatere, at det nederste skørt ikke havde det for godt. Fineren var dårlig flere steder, så i dag besluttede jeg mig for at få gjort noget ved det, så kuplen blev hævet op på serviceklodserne, så det var muligt at komme til skørtet.
Heldigvis er kuplen beklædt med et tyndt lag glasfiber, så det var bare at få fjernet den dårlige finer. Den kom forholdsvis nemt af ved brug af et stemmejern, og de steder, hvor der var hjørnestolper, kunne jeg bruge boremaskinen. Især den ene stolpe var dårlig. Der var råd et godt stykke op. Det støvede nærmest, da jeg begyndte at grave i træet med stemmejernet, så der skal bores mere væk.
Jeg nåede halvanden sektion, så der er seks en halv tilbage.
Her er jeg nået et lille stykke videre. Heldigvis er fineren frisk oppe i toppen.
Her er den mest rådne stolpe:
Så er byggeriet færdigmeldt. Det skete d. 4. maj. I forbindelse med færdigmeldingen var der en del formularer, der skulle udfyldes. Der var flere af punkterne i listen, som jeg ikke havde udfyldt i forbindelse med ansøgningen. Formularerne blev udfyldt efter bedste evne
Et par dage efter kom der svar. Der er nogle punkter, der skal redegøres for. Det drejer sig om brand- og ventilationsforhold, og der skal også foreligge en U-værdiberegning.
Jeg har tidligere lavet U-værdiberegninger, men det er over 30 år siden, så jeg husker ikke så meget om, hvordan man gør.
Overordnet er tilbygningen bedre isoleret end resten af huset, så det må være positivt.
Hvis der er en, som kan komme med gode tips omkring varmetabsberegning, så sig endelig til.
I øvrigt konstaterede jeg i går, at en af de skrå flader på kuplen blede ud. Det skulle lige undersøges nærmere. Jeg kunne konstatere, at glasfiberen havde sluppet krydsfinerpladen indenunder, men der var ingen tegn på fugt eller råd. Måske har træet trukket sig så meget sammen, at glasfiberen ikke har kunnet følge med.
I mandags var vi i Kolind for at købe gulvmaling.Vi har valgt Flyggers PU-maling. Den er færdigblandet og lysegrå, og efter sigende meget slidstærk.
Maleren anbefalede at blande ca. 1/3 vand i til første lag, og ufortyndet til lag to. Første lag er malet på, og det dækker allerede fint.
Her er et par før- og efterbilleder:
