Flemming R. Ovesen / Torben Taustrup

28-03-02
Påsken er startet op med strålende vejr - ingen skyer på himlen og en temperatur omkring de 13 grader. Vi havde aftalt, at vi skulle starte gravearbejdet i dag, men Flemming blev grounded af konen, så i stedet brugte jeg tiden til at forberede byggepladsen bag garagen.
Der var en mindre forhøjning der skulle graves væk så der var plads til den vestvendte bærebjælke.
Sidste weekend havde jeg målt op - det var især retningen til syd der var vigtig at få fastlagt, så jeg fik indstillet "Guide" på observatoriets koordinater: 10,30557 Øst og 56,25710 Nord og fandt så ud af, hvornår Solen stod i syd. Det gjorde den 12:25. Jeg brugte garagehjørnet som sigtepunkt, og fik så banket en pind i jorden hvor skyggen stod på passagetidspunktet.
Pudsigt nok, var hustegningerne forbavsende enige med syd-retningen - husets facade  er vendt nøjagtigt 54 grader mod vest.
Siden sidst er der sket et par mindre korrektioner omkring bygningens mål. Bredden er nu 280 cm. mod de 240 på den første tegning. Der var simpelthen for trangt med de gamle mål, og som en gevinst har vi fået en skunk på tårnet. Den kan f.eks. bruges til vores køler der transporterer varmen væk fra CCD kameraets Peltier-element.
Jeg fik målt op på garagens bagmur og fik tegnet streger, hvor bygningen skal være. De to kvadratiske fliser angiver bygningens yderhjørner.
Dernæst blev der målt op på jorden, således at de 6 fundamenthuller kunne afmærkes.
Den øvelse gik der en del tid med, for godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt - med visse modifikationer i dette tilfælde.
Jeg har påbegyndt arbejdet med at grave de 6 fundamenthuller - indtil videre er de nede i en dybde af et spadestik.

2-04-02
I dag skulle der så graves huller. Vi blev enige om, at hullet til kikkertsoklen skulle graves først, så der blev målt op, og vi begyndte så at grave - et rundt hul med en diameter på 40 cm.
Det gik støt fremad og i løbet af en halv time var vi nået ned i ca. 110 cm. Det øverste lag jord var muld, men allerede nede i omkring 20-30 cm. kom vi ned i lerjord der efterhånden som vi kom dybere blev mere og mere ren og klæg.
Røret der skulle bruges som støbeform blev skruet ned i hullet og højden i forhold til garagetaget kontrolleret. Fordelen ved disse ventilationsrør er, at de er snoede, så man kan faktisk godt skrue dem ned i et hul, hvis huldiameteren er tilpas.
Til sidst bankede vi lerjord ned omkring røret, og nu stod det faktisk ganske godt fast.
Så langt så godt. Da Solen skinnede forberedte vi os på at lave en kontrolmåling af sydretningen - men så opdagede jeg, at der var noget helt galt med rørets position, for det stod lige der, hvor den midterste bærebjælke til bygningen skulle forløbe??
Der viste sig, at jeg var gået ud fra det forkerte målepunkt på garagen - røvtur.

Røret skulle flyttes - der var ingen vej udenom - det drejede sig om 30 cm., så vi fik markeret den nye position og skovlede så jorden over i det gamle hul. Det gik forholdsvis hurtigt at få etableret et nyt hul fordi der nu var mere plads til spaden. Vi brugte et par brædder til at bygge en barriere mellem de to huller, og det virkede efter hensigten. Lerjorden der blev fyldt over i det gamle hul blev i øvrigt stampet med en to meter lang 10 x 10 cm stolpe - den blå.
Røret i igen - til en dybde af 40 cm. - check af lodretningen og i med lerjorden omkring røret. Og så skulle det også lige fikseres for oven. Det gjorde vi med tre brædder hvoraf de to blev fastgjort på garagens sternbrædt. Og så gik vi i gang med at grave de resterende fundamenthuller til selve bygningen.
Det var oprindelig meningen, at den midterste bærebjælke skulle have et støttepunkt tæt på bygningens center, men vi blev enige om, at dette fundament nok ville komme for tæt på kikkertsoklen, så i stedet bliver midterbjælken i en kraftigere dimension - 100 x 150 mm, så den skal nok holde.

03-04-02
Støbning af kikkertsoklen

Så skulle der støbes - røret stod klar og vi fik fyret op under blandemaskinen. For omkring en uge siden havde jeg hentet "støbemix" hos en lokal entreprenør. Vi havde regnet ud, at vi skulle bruge omkring 750 liter til kikkertsokkel og de fem bygningsfundamenter, så jeg lejede en trailer med buggyhjul - lasteevne, 750 kg.
Hos entreprenøren betalte jeg for varerne, og fik at vide hvor jeg skulle hente blandingen. "Hvordan får jeg det op på traileren?" "Der står en skovl derovre" lød svaret. Det lød som en træls opgave, så på vejen ind på området fik jeg standset en stor lastbil med grab.  Chaufføren blev sat ind i sagen og var straks med på opgaven. Vi kørte over til "sandkassen" og han lempede grabben over til "støbemixen" og smed en skovlfuld på traileren der gav sig mærkbart under belastningen. "Hvor mange liter kan der være i grabben?" Spurgte jeg om. "500 liter" lød svaret. "Jeg skal bruge 750 liter" og det fik jeg vist så rigeligt, for der blev kastet endnu en fuld grab på ladet af traileren der efterhånden så ud til at så ret fast på jorden.
1000 liter!! Det vejer omkring 2000 kg. - på vejen hjem kørte jeg ikke over 60 km/t.

Støbemix er en blanding af bakkesand og småskærver op til nøddestørrelse. Vi valgte at blande i forholdet 4 dele støbemix og 1 del cement. I starten lavede vi en forholdsvis tør blanding som vi havde tiltro til nemt kunne presses sammen i bunden.
Betonen blev blandet ude i indkørslen og blev så transporteret ind i haven på min trillebøre. Fra trillebøren blev betonen skovlet op i en spand og vi skiftedes så til at stå på Wienerstigen og tage imod og hælde ned i røret.
Denne opgave fordrev vi omkring tre timer med. Inden vi startede blev der sat tre armeringsjern ned i hullet - hver med en længde af 3,9 m. - med en dybde på 3,6 meter skulle de blot hamres omkring 40 cm ned i lerjorden i bunden og det var ganske nemt.
Omkring kl. 17:30 var vi klar til at montere ankeret der består af fire 50 cm. lange og 20 mm tykke gevindstykker. For at det nemmere kunne glide i, havde vi lavet betonblandingen mere lind den sidste halve meter. Alligevel skulle der lægges kræfter i for at få det på plads.
Forinden havde vi fastlagt sydmålepunktet henne på huset, og det punkt blev der så rettet ind efter.
Med et vaterpas blev det kontrolleret, at overpladen var i orden, og selvfølgelig blev det også kontrolleret, at soklen var i lod.
Nu bliver det så spændende at se det færdige resultat om en uges tid eller så.

02-04-02
Støbning af bygningsfundamenter

Nu var turen så kommet til de fire bygningsfundamenter. Ved et nærmere studium af placeringen af fundamenterne kom vi frem til, at der kun skulle være eet midterfundament. Til gengæld skulle det så være noget større end de resterende fire.
Vi fik banket en støbekasse med indvendige mål på 25 x 50 cm sammen. Hullet den skulle stå over var nede i en dybde af 65 cm.
Selve arbejdet var som sædvanlig ret trivielt - der skulle blandes en masse beton, men heldigvis ikke så meget som der gik til kikkertsoklen.
Forinden havde vi banket et hul for neden i garagemuren, således at vi kunne få skubbet midterstrøen igennem. Den trykimprægnerede stolpe med målene 96 x 96 mm kunne så hvile på betongulvet i garagerummet, og det var så muligt at få støbekassen i vater.
Jeg havde et galvaniseret gaffeljern til overs fra sidste observatoriebyggeri, så det fik vi bakset på plads yderst i betonblokken.

20-04-02
Støbning af de sidste fire bygningsfundamenter

Igen skulle der bankes støbekasser sammen - denne gang med målene 25 x 30 cm og 19 cm høje. Vi fandt ud af, at vi manglede omkring 80 liter støbemix, så det måtte vi først have fat i på byggemarkedet. Ved samme lejlighed fik vi også købt de tre lange strøer.
Vi gik ud fra overfladen på det første fundament og fik de fire fundamenter i vater.
Vi fik også savet midter- og tværstrøen til.
Og så skulle vi da også lige se hvordan toppen af kikkertsoklen så ud under støbepladen.
Som det fremgår har der tilsyneladende været luftblærer under pladen - sandsynligvis luft der blev lukket inde da pladen blev banket ned. Det er dog et mindre problem.
 

26-04-02
De bærende dele

Der skulle laves endnu to huller til de to sidestrøer. Da vi ikke havde lyst til at bruge hammer og mejsel, lejede vi en nedbrydningshammer der uden de store anstrengelser fik banket sig vej gennem mur og fundament.
Så vidt jeg kan bedømme er bygningens nederste træramme af en forholdsvis kendt konstruktion. Der er brugt 10 x 10 trykimprægneret tømmer. Midterstrøen er dog forstærket yderligere, da den har et spænd på 210 cm.
For at tværstrøerne har noget at hvile på, har vi limet og skruet 5 x 10 tømmer på undersiden af de fire hovedstrøer. Der sidder med andre ord to sådanne stykker på midterstrøen - endvidere er der skruet endnu en 5 x 10 stang på undersiden således at den er 20 cm høj - det ville være tosset at spare her.
I øvrigt fik vi en lille overraskelse, idet det kvadratiske tømmer var af et andet mål end det første vi købte. Ifølge specifikationen skal tømmeret være 97 x 97, men det var 103 x 103 - de første var 96 x 96. Dette betød så, at vi måtte til at save af tykkelsen for at bringe tværstrøerne i niveau med hovedstrøerne.

Næste artikel - Bygning af træskelettet

Tilbage til første side