Projekt 12,5" Newton
September 1999
September 1999
En solid gaffel
Jeg betragter det som en stor fornøjelse at bygge sin egen kikkert. For mere end 13 år siden begyndte jeg sammen med min kammerat Flemming at designe det første Newtonteleskop. Inspireret af fotos fra annoncer i det kendte astronomiske tidsskrift, Sky & Telescope faldt valget efter lang tids granskning på en gaffelmontering.
Det første udkast til gaflen. De lodrette gevindstykker har to formål, for det første skal de fungere som armering i gaffelarmene, og for det andet skal de bruges til at fastspænde kuglelejerne til deklinationsakslen. Den nederste del af gaflen er omkring 20 cm tyk, så jeg har en formodning om, at den nok skal holde. Det vandretliggende armeringsgevind er 10 mm.
Dette design valgte vi af to grunde, for det første fordi det virkede stabilt i forhold til den tyske ækvatorial montering, og sidst men ikke mindst, fordi det så godt ud.
Jeg har så senere stiftet nærmere bekendtskab med den tyske ækvatorialopstilling, og må tilstå, at den bestemt også har sine fordele, men også visse ulemper. For at nævne en af de sidstnævnte, finder jeg det ikke så smart, at der skal påsættes en kontravægt modsat kikkerten. Forklaringen er selvfølgelig, at en øget vægt stiller større krav til konstruktionens mekaniske stabilitet og styrke.
Vælger man gaffelopstillingen, medgår der ganske vist mere materiale til konstruktionen, men til gengæld er der ikke behov for samme grad af afbalancering, hvis man har dimensioneret rigtigt, og kikkerten kommer som regel også til at sidde mere stabilt, da der er to ophængspunkter.
Den nuværende gaffel er lavet af aluminiumprofiler der er nittet sammen. Gaffelarmene er U-profiler med en godstykkelse på 3 mm, og pladerne der er brugt til at samle gaflerne i den nedre kassekonstruktion er 2 mm tykke. I og for sig en ganske stabil opstilling sammenlignet med så mange andre.
Skal kikkerten være bare nogenlunde transportabel, er der grænser for, hvor store godstykkelser der kan anvendes, og dette problem vokser støt i takt med øget objektivdiameter. Er kikkerten derimod fastmonteret, betyder det ikke så meget med vægten, og dermed kan der opnås en større styrke, hvilket observatøren kan drage fordel af ved mere stabil drift - dvs., at kikkerten er ikke så påvirkelig over for vindstød, og skubbes der til den, vil den sandsynligvis også falde hurtigere til ro end en ikke så solid og let konstruktion.
Jeg går i øjeblikket og pusler med planer om, at lave en ny gaffel. Flemming og jeg har talt om, at det med tiden kunne være fint at få skiftet den efterhånden aldrende 8" Newton ud med en lidt større af samme slags. Vi har talt om et 12,5" hovedspejl - det samler mere end to gange mere lys. Men i første omgang vil vi koncentrere os om gaflen, for den kan vi godt montere den nuværende 8" tubus på, og mens fremstillingen af gaflen foregår, kan vi så spare op til det nye spejl - det kommer nok til at koste 7-8.000 kr.
Den nye gaffel skal laves af et materiale der nok ikke bruges så meget til dette formål, nemlig beton - og til de læsere, der endnu ikke er løbet skrigende bort, vil jeg blot anføre, at beton besidder de fleste af de egenskaber som vi efterlyser: Den er solid, og kan ikke så nemt sættes i svingninger. Derudover har jeg en formodning om, at det også er forholdsvis nemt at støbe en sådan sag, og når man først har en støbeform, kan man selvfølgelig lave flere af slagsen, hvis der skulle være behov for det.
I øjeblikket arbejder jeg på dimensionerne. Der er grænser for, hvor spinkelt man kan støbe, så der skal muligvis laves nogle forsøg - fortovsfliserne har pludselig fået min opmærksomhed. Det ligger fast, at konstruktionen skal armeres, og den side af sagen vurderer jeg til at være på plads. Af hensyn til betjeningen af kikkerten, må gaflen ikke være for bred "over skuldrene", hvorimod der stort set ikke er noget til hinder for, at gaffelarmene bliver brede. Den endelige vægt er stort set uden betydning, da vi har en fast montering. Akslen på vor nuværende gaffel er 30 mm tyk, den nye aksel er 40 mm og i rustfrit stål, så den bør være solid nok.
Med en større akseltykkelse bliver det også nødvendigt at udskifte kikkertens nederste sektion, gaffelholderen. Med en øget vægt stilles der naturligvis også krav om stor styrke her. Det er meningen, at gaffelakslen skal hvile i et trykleje ligesom den nuværende, og endvidere skal den føres gennem to støttelejer anbragt i den nedre sektion - den kaldes i øvrigt også en "wedge", men lad os bare kalde den for gaffelholderen. Den skal laves af stålplader og profiler, og de skal svejses sammen, men mere om den en anden gang.
Armering
En måde at øge styrken i konstruktionen er at indstøbe armering. Da der i toppen af de to gaffelben skal monteres kuglelejer i specielle kuglelejeholdere, forestiller jeg mig, at armeringen passende kan bestå af et par gevindstænger, der er ført et stykke ud af betonen. De skal så forløbe i hele gaffelarmens længde som vist på tegningen og ved den nedre forbindelsesblok fæstes til endnu et gevindstykke, der passerer gennem gaflens aksel. Derfor skal der bores et hul gennem sidstnævnte - et gevindstykke på 10 mm er nok ganske passende. De lodrette gevindstykker skal være 8 mm.
Støbeformen
Støbeformen vil jeg lave i krydsfiner - en tykkelse på 9-12 mm er nok passende, og der er ikke noget i vejen for at anbringe tværstivere strategiske steder, ligesom det efter endt støbning skal være mulighed for at frigøre gaflen, så derfor skal sidepladerne kunne skrues af. Det endelige design er ikke helt på plads - i overvejelserne indgår en ting som æstetik, for det gør jo ikke noget, at gaflen også er pæn og harmonisk at se på. Dog "vejer" styrke og betjeningsvenlighed mere.
Støbningen
Betonen skal støbes så solid som muligt, så jeg søger i øjeblikket oplysninger om støbeteknik. Indtil videre har jeg fundet ud af, at det tilsyneladende er bedst at bruge strandsand frem for bakkegrus - sidstnævnte er gul-brun i farven. Hvorvidt det er nødvendigt at tilføre småsten til blandingen ved jeg endnu ikke. Der skal nok laves nogle forsøg, og dem vil jeg berette om ved en senere lejlighed.
Første side
