Støbning af betongaflen

Der er gået en rum tid siden de første tanker om at støbe en gaffel dukkede op, men langsomt har ideen modnet, og i september måned var de endelige mål så på plads, og jeg fik indkøbt de nødvendige materialer til bygning af støbeformen i den lokale tømmerhandel.
De andre materialer så som rundjern og gevindstykker blev indkøbt på et senere tidspunkt - den meget vigtigt 40 mm rustfrie stålaksel havde jeg efterhånden haft i et stykke tid, og det var nok den der indirekte mindede mig om, at der skulle gøres noget ved projektet.

Fotos: Bjarne Winkler


 

Første artikel om gaflen


Støbeformen

Fra begyndelsen var det planlagt, at støbeformen skulle laves i vandfast krydsfiner, og valget faldt så på 9 mm tyk plade. Af nemheds hensyn havde jeg valgt at gaflen skulle have samme tykkelse i hele længden. Til gengæld skulle bredden af gaffelarmene ikke være den samme fra bund til spids. Den ønskede facon kunne nemt indpasses, så derfor skulle armene ende med at have målene 150 x 50 på endefladerne. På det tykkeste sted blev målet ca. 150 x 90, og det gav masser af plads til armeringsjern.

Støbeformen blev bygget med en indre "kerne" der blev limet fast til bundpladen. Sidstnævnte består af to sammenlimede plader, og er derfor 18 mm tyk.
De tre ydre vægge er fastgjort med skruer ned i bundpladen og i hinanden, og de kan så fjernes, når gaflen skal tages ud af formen.
Alle sideplader er forstærket med lister på strategiske steder, så formen holder sig i "form" når betonen er vibreret på plads.



Armeringen
På den første tegning, havde jeg afsat plads til to armeringsjern i hvert gaffelben. Armeringsjernene skulle være almindelige gevindstykker af en tykkelse på 8 mm. Derudover skulle der tværs igennem den 40 mm tykke R.A. aksel forløbe et gevindstykke på 10 millimeters tykkelse, og den stang skulle så forbindes til de lodrette gevindstykker i gaffelarmene - (se første artikel).
Men min gode kammerat, Bjarne Winkler, der har en fortid som murer inden han blev ingeniør fortalte mig, at armeringen helst skulle ligge ude langs yderfladerne, så derfor blev planerne ændret så der nu skulle indsættes fire gevindstykker i hver gaffelarm. Til gengæld gik jeg så lidt ned i dimension, og valgte i stedet 6 mm. gevindstænger.
Som det fremgår af fotoet, ender alle fire gevindstænger ude i gevindstykker for enden af gaffelarmene. I den anden ende er de bøjet rundt og følger gaflens facon for til sidst at blive fastgjort til akslen vha. ståltråd.


Støbningen

Jeg havde bestemt mig for at bruge bakkegrus - mest fordi vi i sommer havde lagt fliser langs huset og ved carporten, og derfor havde en del tilovers. Fra velinformeret kilde forlød det, at man ved at vaske gruset og herved fjernede en del af leret, ville få et endnu bedre støberesultat. Derfor gik jeg i gang som sandvasker - en hel del bedre end strandvasker.
Der skulle bruges omkring 26 liter sand, så vaskeopgaven var overkommelig. Først fyldte jeg sand i vores lille røde 5 liters spand, og spulede så indholdet igennem og hældte vand af en 4-5 gange indtil vandet begyndte at se gennemsigtigt ud. Sandet fik en mere grålig farve samtidig med, at der skete en mindre sortering af hhv. tunge og lette bestanddele i sandet. De lette dele var små rester af kridt. Nå, men lidt senere blev jeg lidt mere modig og tog i stedet trillebøren i brug til at vaske sand i.
Det vaskede sand blev efterfølgende skovlet op i en mulepose, så vandet kunne løbe af, og til sidst blev det hældt i plastikposer.
Vi var tre mand til støbearbejdet, min makker Flemming samt Bjarne. Bjarne medbragte murergrejet, dvs. balje, cement og murskeer, og efter en mindre rådslagning gik han i gang med at blande sand og cement i forholdet 2:1.
Formen var klar, og Flemming bevæbnede sig med et stykke træ, som skulle bruges til at skubbe betonen ned i alle hjørnerne med. Bjarne spurgte, om jeg ikke skulle have smurt formens indvendige sider med støbeolie? "Er det nødvendigt når jeg har lakeret siderne?" Spurgte jeg - Bjarne mente, at det nok var en god ide, men jeg besluttede mig for at forsøge uden olie.
Opfyldningen af formen foregik uden komplikationer - til lejligheden havde jeg udviklet en vibrator bestående af min Bosch slagboremaskine, et stykke rundjern til at sætte i boremaskinen samt en slagplade hvori rundjernet kunne passe i et dertil indrettet hul. Slagpladen blev så placeret strategiske steder på støbeformen, og boremaskinen startet. Cementoverfladen sank tydeligt, så vi var af den overbevisning, at der nok ikke var mange lufthuller i betonen efter dét rystende indslag.
Formen var nu fyldt til randen, og Bjarne strøg med en murerske den overskydende beton af, og vi skulle så vente omkring en time, inden overfladen kunne få den afsluttende afglatning - og det fik den så.

"Den Grå Eminence" er færdigstøbt, men betonen er dog ikke helt afbundet. Under afbindingsprocessen har jeg med jævne mellemrum strøget vand på overfladen for at opnå maksimal styrke.
Forskellige steder i gaflen er der indstøbt 10 mm tykke rundjern med indvendige gevind på 5 mm - gevindbøsninger, således at det efterfølgende er muligt at montere forskellige fittings på fladerne. De fire gevindbøsninger i hver ende af gaffelarmene har 6 mm gevind.
I alt er der indstøbt 30 bøsninger.
For at gøre det nemt at arbejde med gaflen, har jeg lavet en holder af træ - den er ikke pæn, men til gengæld solid.



Det færdige resultat
Efter et par dage skulle gaflen ud af formen, og jeg skruede uden større problemer yderpladerne løs og tog dem af - dog ikke helt uden problemer, for der var et par steder, hvor de hang ret godt fast - uheldigvis sad gaflen endnu bedre fast i inderformen, så jeg måtte sande, at det nok alligevel var en god ide at bruge støbeolie.
Efter en halv times baksen med spatel, kiler, skruetrækkere og et gammelt savblad lykkedes det af få gaflen fri.
Den virker overordentlig solid, og gaffelarmene summer når man med et slag med hånden sætter dem i svingninger. Måske er tykkelsen lige i overkanten set i forhold til den belastning som den skal kunne klare. Jeg er overbevist om, at der uden problemer kan sidde en 100 kg tung person på hvert gaffelben - også selvom gaflen hælder 34 grader bagover.
Der skal laves lidt finish på overfladen, da der findes en del mindre luftbobbelhuller. Jeg regner med at spartle med enten Polyfilla eller noget andet velegnet. Afsluttende skal gaflen måske males.

Et nærmere kik på den grå kæmpe der i alt vejer 64 kg. Den 40 mm tykke R.A. aksel er ført helt igennem betonen - på de første tegninger var den ikke ført helt igennem, men gemte sig en centimeter under overfladen. Den viste løsning er nok den bedste, da der her er maksimal vedhæftningsflade.



Det videre forløb
På et tidspunkt skal den slæbes ind, så jeg kan få monteret de ædlere dele så som ledninger, lys, skalaer osv.
Der skal også fremstilles nogle beslag til enderne af gaffelbenene. På beslagene skal monteres kuglelejer til deklinationsakslen, og endelig skal jeg også til at finde ud af, hvilket deklinationssystem der skal anvendes. Hvis teleskopet skal computerstyres, skal der også et snekkedrev på deklinationsakslen, og måske skal der endvidere monteres et tangentdrev hvormed det er muligt at foretage meget nøjagtige justeringer af deklinationsaksen - i praksis det samme system der nu anvendes på 8" teleskopet.

Torben Taustrup

Første side